Der måtte findes ekstra stole frem for at få plads til de mange, der var nysgerrige på at vide mere om landsbyfællesskaberne.

Der måtte findes ekstra stole frem for at få plads til de mange, der var nysgerrige på at vide mere om landsbyfællesskaberne.

Enorm interesse for landsbyklynge

Der måtte findes ekstra stole frem i teatersalen på Kulturhotellet i Rønde, da Landsbyfællesskabet Østdjurs i sidste uge fremlagde visionerne for nye bofællesskaber i landsbyklyngen, der omfatter 14 landsbyer i Rosmus Skoles skoledistrikt. Mere end 100 interesserede var mødt op.

Nyboskab er projektet døbt - for at signalere, at ønsket er et fællesskab også med de naboer, som allerede bor omkring bofællesskabet. Samtidig blev med hjemmesiden nyboskab.dk lanceret som informationskanal. Over tre år sættes to bofællesskaber i gang, skriver Syddjurs Kommune i en pressemeddelelse.

Det ene bofællesskab er tænkt som et mindre fællesskab med 4-6 boliger, som relativt hurtigt kan integreres i en landsby. Det andet er tænkt som et større med flere og mere blandede boliger, som bygges op med fælles faciliteter som f.eks. et produktionskøkken. Det store fællesskab kan således komme til at rumme et erhvervsmæssigt element, og gerne med rummelighed til at huse flere generationer med forskellige behov.

Nye muligheder i tomme bygninger

Begge bofællesskaber tager afsæt i tomme bygninger i Landsbyfællesskabet Østdjurs - bygninger som arbejdsgruppen i landsbyklyngen i denne tid er ved at kortlægge og undersøge mulighederne i.

Dette arbejde sker i samarbejde med projektets leder, arkitekt Esben Dannemand Frost fra BO FROST architects, som har erfaring med at transformere funktionstømte bygninger til boliger. Bygningerne kunne f.eks. være nedlagte landbrug, mejerier, butikker, fabrikker og lignende.

Processen er godt i gang, og til det mindre bofællesskab har Frederik Svinth, der gerne med sin familie vil flytte fra et kollektiv ved Aarhus til landsbyklyngen, påtaget sig rollen at gå forrest.

Rummeligt, men med strukturerede rammer

Han vil være foregangsperson i arbejdet med at udstikke rammerne for et mindre bofællesskab med naboer, plads til forskellighed - men også en fast struktur med tydeligt definerede rammer for den enkeltes ansvar i forhold til fællesskabet.

Informationsmødet om Nyboskab-projektet, der udvikles i samarbejde med Syddjurs Kommune og støttes økonomisk af en forsøgspulje fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, tiltrak fra både Syddjurs, Randers, Aarhus og længere borte en blandet skare af mennesker i alle aldre.

Stemningen og holdningen til projektet var udelt positiv, også blandt de beboere fra landsbyklyngen, som ikke umiddelbart har tanker om at flytte i en anden boform. Spørgsmål fra salen satte dog spørgsmålstegn ved, om de funktionstømte landbrugsbygninger reelt er gode nok til formålet.

Syddjurs Kommune hjælper på vej

Esben Dannemand Frost medgav, at det måske kun er fem procent af disse bygninger, der egner sig, men de rigtige kan (også økonomisk forsvarligt) bringes up to date - og ombyggeriet er jo desuden underlagt bygningsreglementet og andre regler, ligesom alt andet byggeri, så kvaliteten sikres.

Riber Hog Anthonsen, formand for udvalget for Plan, Udvikling og Kultur, udtrykte glæde og velvilje i forhold til projektet og gav løfter om, at Syddjurs Kommune vil hjælpe Nyboskab med at finde vej gennem ikke mindst reglerne i Planloven, så vejen kan banes for nye måder at leve på, sådan som det i stigende grad ses landet over.

Både unge, seniorer og dem midt imellem søger nye måder at leve sammen på - med fælles aktiviteter og faciliteter, men også en egen bolig, hvor døren kan lukkes, når behovet er for dét.

Nyt liv med engagerede mennesker

Bofællesskaber rummer nemlig, som sociologen Birthe Linddal Jeppesen påpegede, også for de eksisterende beboere i landsbyklyngen og kommunen som bosætningskommune nogle kvaliteter og udviklingsmuligheder.

Landsbyerne får med bofællesskaber tilført nyt liv med aktive, engagerede mennesker, der vil være med til at realisere landsbyklyngens motto for arbejdet med Østdjurs: at transformere udkant til forkant, så det bliver klart for flere, at det er attraktivt at leve og bo på landet.

Sociologen skitserede en udvikling mod nye boformer, der adskiller sig en del fra det billede, mange har af 1960ernes og det efterfølgende par årtier. Der er mangfoldige muligheder for at skabe rammer for både livet som enlig, ung familie og seniorer.

Værdifællesskab med forpligtelser

Fælles er lysten og viljen til at indgå i et værdifællesskab med kontraktlige forpligtelser, der definerer balancen mellem at yde og nyde i hverdagen med alle dens praktiske gøremål.

Mette Nasser og Nanna Johanne Aude, der netop har været med til at udgive en bog om deres erfaringer med kollektivet land.skab ved Rostved, bor nu som nybagte mødre hver for sig under mere individuelle former. På mødet sagde de begge, at de som mange andre i dagens Danmark savner det fællesskab og de muligheder, som livet på landet giver for udfoldelse - uanset alder og civilstand.

De to kvinder fra land.skab glædede sig over entusiasmen i landsbyklyngen og opfordrede til at gå ind i arbejdet - eller måske ligefrem, sådan som de selv gjorde, at starte på egen hånd, til egen glæde - og til glæde for udviklingen i landsbyerne, som på den måde får tilført ny energi og dynamik.

Klar til indflytning i 2021

Repræsentanter fra Landsbyfællesskabet Østdjurs er sammen med projektlederen og Syddjurs Kommune i fuld gang med at identificere personer, der kan skubbe på projekt Nyboskab, ligesom der sker en kortlægning af egnede ejendomme.

Når bygningerne er valgt, går arbejdet efter nytår i gang med at udvikle, planlægge og finansiere de to projekter. Det sker i samarbejde med bl.a. de kommende beboere og lokale borgere.

I 2020 skulle to projekter være så langt fremme, at ombygningen kan ske i samarbejde med de fremtidige beboere, der skal lægge pengene for den største del af investeringen, samtidig med at de overtager ejerskab og ansvar for den videre proces.

Efterhånden som projekterne bliver færdige, kan beboerne i 2021 flytte ind. Erfaringerne fra projektet og modellen for processen tænkes herefter formidlet som inspiration til andre landsbyer, bofællesskabsgrupper og kommuner.

Publiceret 15 October 2018 12:28

SENESTE TV