To, der ser helt forskelligt på kommuneskattens højde, borgmester Ole Bollesen (S) (tv.) og Tommy Bøgehøj (C). Sidstnævnte er hardcore - hvis han fik magt, som han har agt, vil han sætte skatten ned med 0,2 procentpoint hvert år i en periode på fem år, fra de nuværende 25,9 procent til 24,9 procent. I procent 3,86 procent. Foto: Lars Norman Thomsen

To, der ser helt forskelligt på kommuneskattens højde, borgmester Ole Bollesen (S) (tv.) og Tommy Bøgehøj (C). Sidstnævnte er hardcore - hvis han fik magt, som han har agt, vil han sætte skatten ned med 0,2 procentpoint hvert år i en periode på fem år, fra de nuværende 25,9 procent til 24,9 procent. I procent 3,86 procent. Foto: Lars Norman Thomsen

Kommuneskat 2008-18: Syddjurs højdespringeren

Syddjurs topper i analyse, Altinget har lavet over udviklingen i kommunernes personskattesats fra 2008 til 2018, men bliver nu overhalet af nabokommunen

Af
Lars Norman Thomsen

KOMMUNESKAT 47 kommuner har i dag har en højere skatteprocent end i 2008, mens 17 kommuner har en lavere procent.

Det viser en analyse, som Altinget har lavet over udviklingen i kommunernes personskattesats fra 2008 til 2018.

Førstepladsen indtages af Syddjurs Kommune, hvor netop kommuneskattens højde har fyldt meget i den netop afsluttede budgetdebat.

I Syddjurs Kommune har der været en samlet stigning i kommuneskatten på 1,3 procentpoint i perioden 2008-2018 - fra 24,6 procent til 25,9 procent.

Efter Syddjurs følger Guldborgsund Kommune.

I 2008 var kommuneskatten i Guldborgsund på 25,1 procent. I 2018 er den på 26,3 procent, mens landsgennemsnittet er 25,3 procent, ifølge Altinget.

'Under administration'

Syddjurs fik en vanskelig start set fra et økonomisk synspunkt. Man havde ellers i folkemunde talt om ’Guldkysten’ i syd og ’Fattigrøvene’ i nord. Udligningsreformen forrykkede imidlertid den økonomiske balance mellem de to kommuner.

Syddjurs var i en række år underlagt den såkaldte "dispensation for kassekreditreglen", der reelt betød en tæt statslig kontrol af kommunen. Det, der i folkemunde populært hedder 'at være sat under administration'.

Efter de første svære år for den nye kommune forrykkede den økonomiske balance sig igen i Syddjurs-favør. Syddjurs har i øjeblikket en kassebeholdning på over 240 mio. kr. og dermed en meget robust økonomi.

Norddjurs overhaler

Nu bliver Syddjurs Kommune imidlertid frataget den for mange, især borgerlige politikere, lidet flatterende førsteplads.

Norddjurs bejler kraftigt til pladsen som duks fra 2019. Budgetflertallet i kommunalbestyrelsen har netop vedtaget et forlig med en skattestigning på 1,1 procentpoint for 2019.

Det er en samlet stigning på 1,9 procentpoint siden 2008 og hele 2,1 siden 2010.

Norddjurs går fra en skatteprocent på 25,6 til en skatteprocent på 26,7 i 2019.

Det bringer Norddjurs i top syv over kommuner med den højeste sats for personskat, ifølge Altinget.

Billund modsat

I modsatte ende af skalaen finder man kommunerne Billund, Furesø og Allerød.

I Billund Kommune har man sænket kommuneskatten fra 25,2 i 2008 til 24,0 i 2018.

Det på trods af, at Billund i 2018 havde et lavere beskatningsgrundlag pr. indbygger (175.640 kroner pr. indbygger)sammenlignet med Syddjurs (176.633 kroner pr. indbygger).

Landsgennemsnittet lød i 2018 på 189.659 kroner pr. indbygger.

Til sammenligning lød det tilsvarende tal for Norddjurs på 160.497 kroner pr. indbygger.

Altingets analyse viser, at der blot er en af de 15 kommuner, som har hævet skatten allermest siden 2008, hvor beskatningsgrundlaget højere end landsgennemsnittet.

Resten af kommunerne har et indtægtsgrundlag, der ligger lavere.

Publiceret 17 October 2018 22:23

SENESTE TV