Byens Hus på Hovedgaden har været et af stridsemnerne i byfornyelsesprojektet i Mørke. Folkene bag DR-1 serien 'Lys i Mørke' kommer til Mørke og runder af 29. november. Foto: Lars Norman Thomsen

Byens Hus på Hovedgaden har været et af stridsemnerne i byfornyelsesprojektet i Mørke. Folkene bag DR-1 serien 'Lys i Mørke' kommer til Mørke og runder af 29. november. Foto: Lars Norman Thomsen

Kom med bagom TV-serien Lys i Mørke

Mød tilrettelæggerne af DR1-serien om byfornyelsesprojektet i Mørke torsdag 29. november i Mørke Idrætscenter

Af
Lars Norman Thomsen

Holdet bag DR1-serien 'Lys i Mørke' i seks afsnit kigger forbi Mørke Idrætscenter torsdag 29. november klokken 19 for at binde en sidste sløjfe om serien.

Mød Erling Groth, Journalistisk redaktør på DR1, Kaare Sand, Pipeline Productions og dokumentaristerne Ole Bendtzen og Christoffer Dreyer til en snak om tv-serien.

Hele holdet bag serien har tilbudt at komme til Mørke for at fortælle om, hvorfor de fandt historien så interessant og svare på spørgsmål. Hør om deres møde med Mørke fra det første indtryk til det sidste klip.

'Lys i Mørke', hvor også kirken spillede en rolle, fik fine anmeldelser i det de landsdækkende medier.

Skarpest i analysen var Informations anmelder Lone Nikolajsen, der under overskriften ’Lys i Mørke’ er fremragende dokumentarisk byfornyelsesdrama, bl.a. skrev:

"Det spændende ved thujahjørnekonflikten og Lys i Mørke generelt er, at det er de selvbestaltet progressive og ikke de konservative nostalgikere, der har travlt med at etablere hierarkier for hvem, der skal høres, og hvem der ikke skal.

Det er også dem, der i deres brandingiver er mest optaget af, hvad andre vil tænke om byen. Det er selvfølgelig lidt nemmere at grine ad brandingudvalget og deres værdiord (»usnobbet, fællesskab, foretagsomhed og så er det bæredygtighed, der kun tæller et halvt værdiord, fordi Mørke ikke på nogen måde er bæredygtig, men vi vil gerne i den retning«), når man ikke selv bor i en by, hvor husene er svære at sælge."

Jakob Baungaard, medlem af Alternativet og en af frontløberne i byfornyelsen i Mørke. Han er gift med sognepræst Maria Frederikke Baungaard

Hun har ifølge Informations anmelder "en mere pragmatisk tilgang til både forkyndelse og byfornyelse" end ægtefællen.

Publiceret 11 November 2018 11:47

SENESTE TV