Fem teams udpeget til det videre arbejde

Arbejdet med at realisere millionbyggeriet 'Knudepunktet' i Knebel er på vej ind i en afgørende fase

byggeri Nu begynder der at komme konkrete planer og skitser for 'Knudepunktet' i spil efter, at første runde med interesserede arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører er gennemført.

Syddjurs Kommune har sammen med Mols i Udviklings projekt- og styregruppe gennemført prækvalifikationen i forhold til det kommende byggeri, som forventes at være klar ultimo 2020. Byggeriet af Knudepunktet har en størrelse, så det har været udbudt i hele EU, og interessen for at deltage har været stor. Særligt danske arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører - de tre fagområder udgør tilsammen et totalrådgiverteam - har vist interesse.

Vinder i januar

Fem interessante totalrådgiverteams udpeget med udgangspunkt i en udbudsbekendtgørelse og et gennemarbejdet udbudsmateriale har interesserede arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører blandt andet fremsendt referencer fra tidligere rådgivningsopgaver. Resultatet af prækvalifikationen blev, at følgende fem totalrådgiverteams er gået videre til næste runde:

Christensen & Co Arkitekter, arkitekt og totalrådgiver, Sted, landskabsarkitekt, Ingeniør'ne, ingeniør og Kenneth Balfelt Team, konsulent.

E+N Arkitekter, arkitekt og totalrådgiver, Møller & Grønborg, landskabsarkitekt, Constructar, ingeniør.

Ja Ja, totalrådgiver, arkitekt og landskabsarkitekt, Skanding Rådgivende Ingeniører, ingeniør, underrådgiver, konstruktioner, AI Rådgivende Ingeniører, underrådgiver i forbindelse med installationer.

Rubow Arkitekter, totalrådgiver og arkitekt, MAP, landskabsarkitekt, Viggo Madsen, ingeniør.

Transform, totalrådgiver og arkitekt, Vega Landskab, landskabsarkitekt, Orbicon, ingeniør, Jakob Vinkler, konsulent madhus.

I løbet af oktober-november skal de fem teams konkretisere deres ideer, og de skal komme med skitseforslag til, hvordan fremtidens mødested i Knebel, 'Knudepunktet', kan komme til at se ud. Den endelige vinder offentliggøres primo januar 2019.

Det skriver 'Mols i Udvikling' i en pressemeddelelse.

jbe

Publiceret 12 November 2018 14:25

SENESTE TV