Julekalenderen bliver solgt landet over fir 40 kr. stykket i cirka 45.000 eksemplarer med hjælp fra de uniformerede korps, skoler og idrætsforeninger.

Julekalenderen bliver solgt landet over fir 40 kr. stykket i cirka 45.000 eksemplarer med hjælp fra de uniformerede korps, skoler og idrætsforeninger.

Y's Men's julekalender støtter socialt arbejde

Julekalenderen sælges over hele landet af spejdere, skoler og foreninger

RØNDE For 42. år i træk er Y's Men's Klub ude med deres landsdækkende julekalender, som sælges landet over af de uniformerede korps, skoler og flere idrætsforeninger.

Ved køb af kalenderen er man med til at støtte Y´s Men's klubbernes sociale og humanitære arbejde i ind- og udland.

"Størstedelen af fortjenesten ved salget af julekalenderne går til de lokale spejdere. Tag derfor godt imod dem, når de kommer til jeres dør, eller I møder dem på gaden," skriver Y's Men's klub i en pressemeddelelse.

Tegnet af Annette Carlsen

Køberne af kalenderen kan glæde sig over en farverige forside med karikaturtegninger af bl. a. kongefamilien, politikere og kendte personer lavet af satiretegner og illustrator Annette Carlsen.

Køber man Y’s Men’s julekalender har man chance for at vinde et gavekort på 200 kr. bag hver af de 24 låger.

Herudover er der mulighed for at deltage i lodtrækning om 10 ekstragevinster ved at gætte en kendt julesang, som dannes af en verselinie ved at sætte 24 bogstaver sammen fra bagsiden af lågerne.

Den samlede gevinstsum er på 114.400 kroner.

jesl

Publiceret 13 November 2018 21:37

SENESTE TV