Fra v: Lærke, Isabella, Emmie og Emilie fra 6. b. på Marienhoffskolen præsenterede et spændende projekt, hvor med effektiv rensning bogstaveligt talt kan få drikkevand ud af lort

Fra v: Lærke, Isabella, Emmie og Emilie fra 6. b. på Marienhoffskolen præsenterede et spændende projekt, hvor med effektiv rensning bogstaveligt talt kan få drikkevand ud af lort

Velkommen hos de grønne

Kun to skoler med i Projekt Edison

Af
Lars Norman Thomsen

GRØN OMSTILLING Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse, som man i Syddjurs Kommune prioriterer højt med GRØN OMSTILLING som overskrift.

Ikke desto mindre deltog kun Marienhoffskolen og Kolind Centralskole ved den kommunale konkurrence i Rønde Idrætscenter, mens yngre årgange fra Rønde Skole havde fået lov til at være med og afholde deres egen konkurrence.

Niels Hammer fra Syddjurs Kommunes skoleforvaltning forklarede den lille interesse med, at de øvrige skoler laver noget tilsvarende, men i år har fravalgt Edison.

Casper Kjær Sørensen, lærer på Rønde Skole, savner, at Syddjurs Kommune genopliver tidligere tiders Naturfagsmaraton, men det er ifølge Niels Hammer blevet for dyrt at deltage i.

Fint engagement

Engagementet og lysten til at fortælle om lige netop deres 'grønne' projekt fejlede nu intet hos eleverne fra de to deltagende skoler, som fik point for deres fremvisninger og evne til at svare på spørgsmål af et hold HTX-studerende fra VID Gymnasier i Grenaa.

"Mange fine og godt tænkte projekter, og fedt at fornemme, hvordan børnene ikke ser begrænsninger men i stedet udelukkende har fokus på mulighederne," lød roserne fra en af dommerne.

"Det kan vi lære noget af som HTX-studerende. Vi har en tendens til at afvise en måske god idé på forhånd, fordi den umiddelbart lyder urealistisk," tilføjede sidemanden.

Landsfinalen for Projekt Edison afvikles på Danish Entrepreneurship Award i Fredericia 15. november 2018. Her mødes næsten 7.000 elever, studerende, lærere og undervisere fra hele uddannelsessystemet og sætter fokus på innovation og entreprenørskab. De tre bedst placerede projekter fra lokalfinalen i Rønde, kom alle fra Marienhoffskolen, så nu skal pigerne og drengene herfra se, om de kan gå hele vejen.

Publiceret 14 November 2018 06:30

SENESTE TV