Der er i mange tilfælde store penge at spare ved at opgive huskøb i Aarhus til fordel for Syddjurs. Foto: Lars Norman Thomsen

Der er i mange tilfælde store penge at spare ved at opgive huskøb i Aarhus til fordel for Syddjurs. Foto: Lars Norman Thomsen

Huskøb: Spar penge ved at bytte Aarhus ud med Syddjurs

Der kan være mange penge at spare, hvis huskøbere er parate til at rykke over grænsen til en anden kommune, viser tal fra Boligsiden.dk

Af
Lars Norman Thomsen

BOLIG En ny opgørelse fra Boligsiden.dk viser, at der mellem nabokommuner kan være tale om besparelser på kvadratmeterprisen på op til 56 procent. Og det er ikke et særsyn med de store besparelser. I 64 tilfælde er det muligt at spare mere end 25 procent, hvis du krydser en kommunegrænse.

Det er på få år blevet en hel del dyrere at købe hus i Danmark – især i visse kommuner.En ny opgørelse fra Boligsiden.dk viser, at der mellem nabokommuner kan være tale om store forskelle på kvadratmeterprisen.

Store besparelser finder køberne eksempelvis langs kommunegrænsen til Aarhus. Rykker du eksempelvis til Syddjurs fra Aarhus, falder kvadratmeterprisen på huse i snit med 53 procent.

Med en kvadratmeterpris på 25.987 kroner i Aarhus Kommune og en tilsvarende på 12.194 kroner i Syddjurs Kommune er der dermed tale om en gennemsnitlig besparelse på lidt over 1,9 millioner kroner, hvis man køber et hus på 140 kvadratmeter, viser Boligsidens tal.

Ejendomsmæglerne møder huskøbere, der flytter til Syddjurs for at få et billigere hus, men også fordi de ikke har råd til at opfylde deres husdrøm, hvor de bor. I Aarhus er der eks. solgt 5 procent færre villaer og rækkehuse i 2019, mens der er handlet 17 procent flere i Syddjurs Kommune.

Man får også mere hus fra pengene ved at vælge Norddjurs i stedet for Syddjurs.

Rykker man fra Syddjurs til Norddjurs, falder kvadratmeterprisen på huse i snit med næsten 34 procent..

Interne flytninger

Det er ikke kun tilflyttere, der trækker Syddjurs frem – men også det, at flere er villige til at flytte internt i kommunen.

Mange købere overvejer nøje, om den ekstra transport hænger sammen med en hverdag, hvor det er rart at være tæt på familie, venner og job, forklarer man hos Ejendomsmæglerkæden Home i en pressemeddelelse.

”Noget af det vi vægter højest er netop afstanden til familie og job – fordi det har så stor betydning for, hvordan hverdagen hænger sammen for os, ” siger Michael Dalsager, seniorkommunikationskonsulent i Home.

Det er heller ikke gratis at blive pendler. Det koster i tid og på familiekontoen at være væk, og det koster også i kroner at have en ekstra bil, hvilket man også skal tænke med i budgettet.

FRA

TIL

FORSKEL I PROCENT

Esbjerg

Tønder

-55,7 %

Aalborg

Vesthimmerlands

-54,3 %

Aarhus

Syddjurs

-53,1 %

Aarhus

Favrskov

-53,0 %

Aarhus

Odder

-48,1 %

Syddjurs

Norddjurs

-33,8 %

Skanderborg

Favrskov

-33,2 %

Her sparer du mest ved at flytte til nabokommunen:

Opgørelsen dækker over den gennemsnitlige kvadratmeterpris i en kommune. Kvadratmeterprisen er udregnet på udbudte villaer og rækkehuse. Kilde: Boligsiden.dk

Her sparer du mest ved at flytte til nabokommunen:

Opgørelsen dækker over den gennemsnitlige kvadratmeterpris i en kommune. Kvadratmeterprisen er udregnet på udbudte villaer og rækkehuse. Kilde: Boligsiden.dk

Publiceret 15 November 2018 15:15

SENESTE TV