Kulturskolens egen Kunstkarrusellen er klar med en rigtig jule-familieworkshop lørdag formiddag under julemarkedet på Kulturhotellet

Kulturskolens egen Kunstkarrusellen er klar med en rigtig jule-familieworkshop lørdag formiddag under julemarkedet på Kulturhotellet

Julerier på Kulturhotellet både fredag og lørdag

Julemarked for hele familien med alt mulig kunsthåndværk og musikalsk underholdning

Af
Lars Norman Thomsen

RØNDE Rønde Handel arrangerer julemarked på Kulturhotellet fredag og lørdag.

14 stande med kunsthåndværkere af alle slags fylder teatersalen begge dage under julemarkedet: Vævning, pileflet, strik, syet tøj, uld, billeder, filt og antik julepynt.

Hanne Løber fra Butik Zærlig på Kaløtorvet har lavet aftalerne med kunsthåndværkerne.

"Niveauet er højt, det tør jeg godt love, og der vil være gode muligheder for at købe julegaver på de 14 stande," siger Hanne Løber, der håber, at flytningen af det årlige julemarked fra lørdag-søndag til fredag-lørdag medfører, at endnu flere børnefamilier og andre interesserede vil kigge forbi Kulturhotellet.

Musikken spiller

Lørdag har Kulturskolen sørget for musikalsk underholdning efter følgende plan:

    Klokken 11: Laura Band

    Klokken 13: Kulturskolens Blæs & Rock under ledelse af Hugo Nørgaard

    Klokken 14: KULSbigband under ledelse af Niels Ruge og Karmen Rõivassepp

Lørdag formiddag klokken 10 bliver der rig lejlighed til for børn i alderen 4-8 år at klippe julehjerter og andet godt sammen med deres forældre og med Kulturskolens eget Kunstkarrusellen som inspiratorer.

Julemarkedet har åbent fredag fra 13-18 og lørdag fra 10-16. De lokale Lions Club damer sørger for noget godt til ganen begge dage.

Publiceret 05 December 2018 16:00

SENESTE TV