Skriv til Carsten Skivild fra Lions Club Rønde, hvis du er ung og har lyst til at møde unge fra andre lande på camp i Norge. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Skriv til Carsten Skivild fra Lions Club Rønde, hvis du er ung og har lyst til at møde unge fra andre lande på camp i Norge. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Lions sender en ung til Norge på camp

Lions Club Rønde sender en ung fra lokalområdet tre uger til Norge for at være sammen med 25-30 andre unge fra hele verden

rønde Igen i år sender Lions Club Rønde et ung fra lokalsamfundet tre uger til et nordisk land for at være sammen med 25 til 30 andre unge mennesker fra hele verden. I år er det til Norge.

I to af ugerne er der en camp med mange forskellige fritidsaktiviteter, hvor man også kommer på flere ture. Inden da, har den unge boet hos en værtsfamilie og deltaget i families dagligdag, så man får et indtryk af, hvordan familielivet er i et andet land.

"Det er 5. år i træk, at Lions Club Rønde, sender en person fra lokalsamfundet mellem 18 og 22 år ud til fantastiske oplevelser. Tidligere har vi sendt de unge til et oversøisk land hvert 2. år," fortæller YEC i Rønde, Carsten Skivild i følge en pressemeddelelse fra klubben. Han fortsætter:

"Vi fandt dog ud af, at det var lige så stor en oplevelse, at komme til et europæisk land, idet den primære oplevelse var, at være sammen med andre unge fra hele verden og kun tale engelsk. Også det at få et indblik i en families hverdag i en uge, gjorde et stort indtryk. For nogen har det betydet så meget, at de stadig har kontakt til deres værtsfamilie."

Får nye venner

De fleste af de unge har fortsat kontakt til nogen af de unge, de mødte, da de var i camp, hvilket har betydet, at når de rejser til udlandet, besøger de gerne nogle af deres gamle venner fra campen.

Hvis du vil til Norge med alt betalt, så er der sidste frist for ansøgning 14. december 2018. Ansøgningen skal sendes til Carsten Skivild, Baunevænget 23, Rønde eller e-mail carstenskivild@gmail.com

Publiceret 07 December 2018 13:00

SENESTE TV