Maltfabrikkens nye bestyrelsesmedlemmer er blevet valgt fra byrådet. Pressefoto

Maltfabrikkens nye bestyrelsesmedlemmer er blevet valgt fra byrådet. Pressefoto

Nye bestyrelsesmedlemmer til Maltfabrikken

Michael Mikkelsen (DF) og Ole S. Hansen (S) blev på byrådsmødet valgt som nye bestyrelsesmedlemmer til Den Ny Maltfabriks fond og komité

Af
Stine Østergaard

EBELTOFT Det blev på byrådsmødet i onsdags vedtaget, hvilke byrådsmedlemmer skulle indtræder i bestyrelsen for Maltfabrikkens to enheder: Fonden Den Ny Maltfabrik og Komiteen Ny Malt.

Fonden Den Ny Maltfabrik

Michael Mikkelsen (DF) indtræder i fondens bestyrelse med Else Marie Høgh (V) som suppleant.

Fonden opfylder sit formål ved, at:

    erhverve og istandsætte Maltfabrikken i Ebeltoft og udleje ejendommens lokaler til (fortrinsvis) kunstnere, kulturelle organisationer, kreative erhverv og lignende,

    drive ejendommens fælles faciliteter som eksempelvis kantine mv., hvis dette efter bestyrelsens vurdering er hensigtsmæssigt og fremmer udlejningen, og

    ved uddeling af Fondens overskud at fremme kulturel- og kunstnerisk udvikling i Syddjurs Kommune.

Direktør for Fonden Den Ny Maltfabrik er Kristian Krog.

Michael Mikkensen (DF) er bestyrelsesmedlem i fonden Den Ny Maltfabrik. Pressefoto

Michael Mikkensen (DF) er bestyrelsesmedlem i fonden Den Ny Maltfabrik. Pressefoto

Komitéen Ny Malt

Ole S. Hansen (S) indtræder i komiteens bestyrelse med Morten Siig Henriksen (SF) som suppleant.

Komitéen har til formål på almennyttigt grundlag, at:

    forestå udvikling, planlægning, markedsføring og gennemførelse af kulturelle arrangementer, herunder koncerter, foredrag og events med udgangspunkt i Maltfabrikken,

    eje og udleje udstyr og materiel til brug for gennemførelsen af kulturelle og andre arrangementer,

    yde rådgivning og bistand med administrative og andre personaleydelser, herunder undervisning og uddannelse,

    at støtte kulturel- og kunstnerisk udvikling i Syddjurs Kommune.

Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Lisbeth Westergaard, arkitekt LIW Planning, Michael Tolstrup, projektleder for Aarhus Kommunes Center for Byudvikling, Trine Drivsholm, glaskunstner og Mads Nygård, direktionsmedlem og Senior Vice President for Strategy & HR, Kvadrat A/S.

Ole S. Hansen (S) er bestyrelsesmedlem i komitéen Ny Malt. Pressefoto

Ole S. Hansen (S) er bestyrelsesmedlem i komitéen Ny Malt. Pressefoto

Publiceret 20 December 2018 11:35