Malere af alle slags har været fascineret af at indfange stemningen ved Kalø Slotsruin

Malere af alle slags har været fascineret af at indfange stemningen ved Kalø Slotsruin

Malernes fascination af den mytologiske slotsruin

Poul Henning Reiths fra Følle har gennem en årrække samlet på malerier med det samme motiv, nemlig Kalø Slotsruin

Af
Lars Norman Thomsen

Mange malere har i tidens løb forsøgt at indfange stemningen ved Kalø Slotsruin og det omkringliggende landskab.

Den senere så berømte Skagens maler Michael Ancher, der var født på Bornholm 9. juni 1849, arbejdede mellem 1865 og 1870 som ung skriver på Kalø godskontor. Han mødte i 1866 landskabsmalerne Theodor Philipsen og Vilhelm Groth, da de malede på Kalø, og dette møde var årsag til, at han besluttede sig for selv at blive kunstner.

Et landskabsmaleri af Groth kan ses i Anchers Hus i Skagen.

Poul Henning Reiths udstiller sin samling af malerier med Kalø Slotsruin som motiv i Egegård. Der er fernisering fredag klokken 17. Foto: Lars Norman Thomsen

Poul Henning Reiths udstiller sin samling af malerier med Kalø Slotsruin som motiv i Egegård. Der er fernisering fredag klokken 17. Foto: Lars Norman Thomsen

I sommeren 1874 besøgte Michael Ancher Skagen. Han fandt byen så malerisk interessant, at han blev i byen til ud på efteråret. Ancher vendte tilbage sommer efter sommer, og var derfor med til at skabe forudsætningen til en egentlig kunstnerkoloni. En kunstnerkoloni, som Anna (født Brøndum og datter af familien, der ejede det berømte Brøndums Hotel i byen, hvor Skagen kunstnerne mødtes) og Michael Ancher kan betragtes som grundlæggerne af.

Michael Ancher har malet flere billeder fra lokalområdet. Bl.a. en akvarel 'Udsigt mod Kalø Slotsruin under sommerblå himmel' og 'Det tidligere husmandssted, der nu kaldes Jægerhuset, ved Følle Mølle'.

Anchers værker er dog af gode grunde ikke med, når der fredag er i Egegård på 14-15 malerier med det samme motiv, nemlig Kalø Slotsruin, på Kaløtorvet i Rønde. Malerierne er af forskellige kunstnere malet i perioden 1900 til 1960

Det er den lokalhistorisk interesserede Poul Henning Reiths, Følle, der gennem de seneste 30 år har fundet malerierne og bevaret dem i sin samling.

Fernisering fra klokken 17.

Publiceret 09 January 2019 18:30