Til gourmetaften i Kvickly Ebeltoft bliver der masser af smagsprøver at vælge imellem. De fire forgangne år har der været udsolgt. Pressefoto

Til gourmetaften i Kvickly Ebeltoft bliver der masser af smagsprøver at vælge imellem. De fire forgangne år har der været udsolgt. Pressefoto

Smagsprøver ad libitum efter lukketid

Der er mulighed for at smage på en masse varer, når Kvickly igen holder gourmetaften på torsdag 24. januar

Af
Stine Østergaard

EBELTOFT "Her i Ebeltoft er der jo sådan lidt stilstand fra januar til marts, hvor der ikke sker så meget. Det var af den grund, vi i sin tid startede med det her kundearrangement," siger Jonas Tange fra Kvickly Ebeltoft.

Det er femte år, at Kvickly afholder gourmetaften, hvor en billetten giver adgang til boder med smagsprøver.

En hyggelig aften

Det skal mest af alt være en hyggelig aften, understreger Jonas Tange.

Derfor er der kun sat 300 billetter til salg. Det er alle forgangne år blevet udsolgt. Og der er ikke lagt op til, at man på aftenen ikke skal købe noget.

"Det er bare meningen, at folk skal komme ned og hygge og få en masse smagsprøver. Der er faktisk mange, der bruger det som sådan en hyggeaften. Tager afsted med naboer eller en flok venner," siger Jonas Tange.

Nyt og gammelt

Der er 30 stande med mad på aftenen fra forskellige leverandører – flere lokale producenter.

"Det er lidt lige som sådan en food-messe. Med masser af snak," beskriver Jonas Tange.

Det er især vin og kød, som der ofte har været populære stande. Men generelt sørger Kvickly for, at der er forholdsvis stor udskiftning, så der hvert år er noget nyt at prøve.

"Men der er også nogle tilbagevendende. Der plejer at være et stort ostebord. Det er en stor succes hvert år, så det kan vi ikke undvære."

Arrangementet er torsdag 24. januar kl. 19.30-21.30. Billetter købes i Kvickly og koster 125 kroner.

Publiceret 20 January 2019 11:00

SENESTE TV