Fregatten Jylland har brug for en gentænkning, og det er blandt de store udeområder, der skal i brug til forskellige events og arrangementer.

Fregatten Jylland har brug for en gentænkning, og det er blandt de store udeområder, der skal i brug til forskellige events og arrangementer.

En ny sæson er i gang på fregatten

Fregatten Jylland skød sæsonen i gang i weekenden

Ebeltoft Fregatten Jylland skød sæsonen i gang lørdag 9. februar. Her åbnede Fregatten Jylland dørene for en ny sæson og har til vinterferien forberedt en lang række aktiviteter for børn og børnefamilier.

Gæsterne kan på samtlige hverdage i vinterferien følge processen med renovering af krydsmasten, der efter planen skal monteres til maj. Skibstømrerne på værftet står klar til at besvare de mange spørgsmål, der måtte være og samtidig kan publikum følge hele processen gennem en videooptagelse optaget lige fra nedrigningen af krydsmasten og indtil nu.

”Håndværket og den løbende renovering af Fregatten Jylland er helt essentielt og en meget vigtig del af den samlede fortælling om skibet,” siger Fregatten Jyllands nytiltrådte direktør Karin Buhl Slæggerup.

”Vi oplever nogle meget flotte anmeldelser fra vores gæster, der blandt andet viser, at det at komme tæt på håndværket og tale med værftets håndværkere fylder meget i den samlede gæsteoplevelse. Derfor vil vi også fremadrettet styrke og udvikle denne kommunikation overfor vores gæster,” fortsætter Karin Buhl Slæggerup.

Særudstillingen ”Modeller på podier” fortsætter en sæson mere og kan opleves i museumshallen hele 2019. Til vinterferien er der kommet seks nye topmodeller til nemlig Syddjurs Kommunes adoptionsskib Skinfaxe, samt nye modeller fra Orlogsmuseets Modelbyggerlaug.

Fregatten Jylland holder åbent hele vinterferien alle dage fra kl. 10 til 16.

Publiceret 11 February 2019 14:00