Det første forfatterportræt er 18. februar om Virginia Woolf, der var med til at præge kulturområdet i årene omkring 1. Verdenskrig. Pressefoto

Det første forfatterportræt er 18. februar om Virginia Woolf, der var med til at præge kulturområdet i årene omkring 1. Verdenskrig. Pressefoto

Store forfattere under lup i Folkeuniversitetet

Syddjurs Folkeuniversitet byder på forfatterportrætter i foråret

foredrag Engelske Virginia Woolf, argentinske Jorge Luis Borges, danske Inger Christensen og franske Marcel Proust er verdenslitterater med en produktion, der rakte ud over tid og geografi. De er alle fire en del af de forfatterportrætter, Syddjurs Folkeuniversitet har på programmet i februar, marts og maj måned.

Spørgsmålet er, om de fire også burde have haft Nobelprisen? Det vil foredragsholderne fabulere over, når de gennemgår hver enkelt

Unge, vilde intellektuelle

Mag.art. Kirsten Pedersen tager sig 18. februar af Virginia Woolf, der blev den første store kvindelige forfatter i det 20. århundrede. Med opvækst i det engelske avantgarde-miljø var hun sammen med en gruppe af unge, vilde, intellektuelle, kaldet Bloomsbury-gruppen, med til at præge hele kulturområdet i årene omkring og efter 1. Verdenskrig.

Danske Inger Christensens værker gennemgås25 februar af forfatter Asger Schnack, som har fulgt hendes forfatterskab tæt gennem mange år.

Hun stod for en nyskabende poesi og en meget original prosa, som er blevet klassikere. Digtsamlingen 'Lys' blev hendes debut. Siden blev hun verdenskendt med den 'Sommerfugledalen'.

Jorge Luis Borges holdt livet igennem fast i sit argentinske ophav til trods for, at han hurtigt blev en verdenskendt forfatter, der skrev klart og svimlende.

I foredraget af Mads Rosendahl Thomsen 25. marts gennemgås især centrale fortællinger fra 'Fiktioner' og deres politiske betydning.

Fransk dekadence

Marcel Proust levede som jøde i borgerskabets Frankrig. Han blev verdenskendt for sit store romanværk 'På sporet af/efter den tabte tid'.

Han skrev om den franske dekadence i 1900-tallet og skrev sig ind i en europæisk kultur i begyndelsen af århundredet, der revsede samfundet og bragte almene problemstillinger frem.

Han døde forholdsvis ung og kunne godt have nået at få Nobelprisen, havde han levet længe nok. Det er litteraturanmelder Bo Tao Michaëlis, der breder forfatteren ud 6. maj.

Tilmelding til alle eller enkelte foredrag på syddjurs-folkeuniversitet.dk.

jesl

Publiceret 14 February 2019 15:00