Vagtfirma til generalforsamling i Hornslet Handel

Abexa, et professionelt vagtfirma med hovedkontor i Hornslet, fortæller medlemmerne af Hornslet Handel, hvordan de sikrer deres butikker bedst muligt

Af
Lars Norman Thomsen

Generalforsamlingen tirsdag 19. marts i Hornslet Handel får et ekstra indslag, idet formanden for Hornslet Handel, Jesper Nørgaard, Profil Optik, har indvilget i, at en repræsentant fra Abexa, et professionelt vagtfirma med hovedkontor i Hornslet, kigger forbi.

Velsagtens fordi flere af butikkerne har døjet med flere indbrud på det seneste.

Abexa tilbyder sikkerhedsløsninger til både erhverv og private. Det kan blandt andet være sikkerhedsløsninger til festivaler, byggerier, butiksvagter/detektiver osv. Vi har mange forskellige typer af opgaver.

"Vi kommer til generalforsamlingen og tager en snak med jer om, hvad der er af muligheder for at sikre jeres butik bedst muligt. Vi kommer ikke for at holde foredrag eller sælge jer vores ydelser. Vi kommer blot for at svare på eventuelle spørgsmål," lover Per Bech, direktør Abexa, i en mail-skrivelse til medlemmerne af Hornslet Handel.

Publiceret 16 March 2019 18:00