Jannik Johansen. Privatfoto

Jannik Johansen. Privatfoto

Søndagsfortælling: Fra Viborg til Santiago

Hør om seks måneders vandring gennem Europa

RØNDe Den Danske Pilgrim Jannik Johansen gik fra maj til november 4.000 kilometer fra Viborg til Santiago i Spanien.

Fysisk Aktiv for Sjov i Ebeltoft mødte Jannik Johansen i begyndelsen af hans lange vandring fra stress og depression på et hærvejsherberg ved Nr. Snede i kristihimmelfartsferien sidste år, fortæller formanden Annemarie Svenningsen i en pressemeddelelse.

"Vi inviterede Jannik og hans kammerater til at spise med os og hørte der starten på det lange eventyr, Jannik har været på. Vi har fulgt med på Janniks vandring og de tanker han har gjort sig på facebook," skriver hun.

Med en depression, som lå tungt i den i forvejen 20 kilo tunge rygsæk, satte Jannik kursen fra Viborg mod Santiago de Compostela i Spanien på jagt efter sig selv, lykken og svar på livets store spørgsmål.

Det blev hans livs rejse. Seks måneder - med friheden og stilheden som eneste faste rejsemakkere. Et eventyr, der ud over at give fantastiske oplevelser og minder gav ham en dyb selvindsigt, en grundfølelse af lykke og ikke mindst svar på de spørgsmål, han søgte svar på.

Fysisk Aktiv for Sjov inviterer nu andre borgere i Syddjurs til et søndagsforedrag søndag 17. marts kl.14 på biblioteket i Rønde, hvor Jannik Johansen vil fortælle om det at gå 4.000 kilometer på pilgrimsruten - og det at gå sig ud af stress og depression som et ungt menneske.

Publiceret 17 March 2019 09:57