I Mørke var der blandt indsamlerne tre generationer, som benyttede søndagssolen til at samle ind til fordel for klimaløsninger i fattige lande: Sara Badstue Larsen, Aase Larsen og Selma Badstue Larsen var med til at skaffe næsten 6000 kr. alene i Mørke Sogn. Foto: Rasmus Scharling Toft.

Solbeskinnet gavmildhed ved sogneindsamling

Af
Morten Bay-Mortensen

Der var både sedler og klingende mønter til indsamlingsbøssen i forening med velvillig gavmildhed, da en stor flok indsamlerne spredt ud over Syddjurs forleden søndag gik fra hus til hus og samlede ind til Folkekirkens Nødhjælp. Indsamlingens formål, at skabe løsninger de lande i verden, hvor klimaforandringerne er en trussel mod menneskers livsbetingelser, bl.a. på grund af oversvømmelser, fik en samlet støtte fra de syddjurske sogne på omkring 90.000 kr.

En pæn del af beløbet kom ind via Mobile Pay, da indsamlerne oplevede, at mange fiskede mobiltelefonen frem af lommen i stedet for kontanter, og på den måde støttede indsamlingen. Sammen med indsatsen fra omtrent 20.000 frivillige over hele landet blev det til i alt mere end 10 mill. kr. til klimaløsninger i fattige lande.

Lokale resultater:

    Kolind, Ebdrup og Skarresø: 4.794 kr.

    Nødager: 2.467 kr.

    Mørke: 5.900 kr.

    Tved, Helgenæs og Vistoft: 10.268 kr.

    Hornslet: 25.742 kr.

    Thorsager: 9.269 kr.

    Bregnet (inkl. Grønfeldt og Femmøller): 26.221 kr.

    Feldballe: 4.107 kr.

    (Resultatet i Tirstrup-Fuglslev-Hyllested-Rosmus forelå ikke ved redaktionens slutning)

Publiceret 19 March 2019 19:00