Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (th.) var forleden forbi Kalø for at lancere projektet 'omlægning af (dele af) landbrugsdriften til lysåben natur sammen med Carsten Bach (tv.), miljø- og fødevareordfører for Liberal Alliance. Foto: Miljø- og Fødevareministeriet

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (th.) var forleden forbi Kalø for at lancere projektet 'omlægning af (dele af) landbrugsdriften til lysåben natur sammen med Carsten Bach (tv.), miljø- og fødevareordfører for Liberal Alliance. Foto: Miljø- og Fødevareministeriet

Ministerbesøg: Fra landbrugsdrift til mere lysåben natur på Kalø

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen rundede forleden Kalø, hvor dele af landbrugsdriften omlægges til lysåben natur

Af
Lars Norman Thomsen

KALØ Regeringen og Dansk Folkeparti har desuden besluttet at omlægge landbrugsdriften til lysåben natur på seks større statsejede ejendomme (Arrenæs, Dybbøl Banke, Fussingø, Hald Hovedgård, Livø og Kalø Hovedgård).

Der bliver omlagt sammenlagt ca. 400 hektar til lysåben natur.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) besøgte forleden Kalø Hovedgård sammen med MF Carsten Bach, naturordfører for Liberal Alliance for at lancere initiativet.

"Omlægningen kan ske ved målrettet drift og pleje primært gennem græsning med store græssere, som skal modvirke den naturlige indvandring af træer og buske, der vil finde sted efter landbrugsdriftens ophør," forklarer man fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Store græssere var i tidligere tider urokser, vildheste, europæisk bison, elge og hjorte. I dag er det primært op til kreaturer at klare opgaven.

Græsning og høslæt

Under danske forhold skabes og vedligeholdes lysåben natur bedst ved brug af afgræsning. Store græssende dyr skaber grundlag for en artsrig natur med mange levesteder for den vilde flora og fauna, fordi græsserne begrænser tilgroning, ligesom de gennem deres påvirkning af jordbunden skaber levesteder for mange andre dyr og planter.

"Omlægningen fra landbrugsdrift kan baseres på brug af græsning og eventuelt høslæt. Indledningsvis klargøres omdriftsarealerne til udvikling mod natur, eksempelvis nedbringes kvælstofpuljen i jorden ved udpining, og naturlig hydrologi genskabes. Herefter indhegnes arealet, og græsning påbegyndes, eventuelt suppleret med høslæt i en overgangsfase, indtil næringsstofindholdet er på et passende niveau," forklarer man fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Publiceret 14 April 2019 21:56