Kom og hør om, hvordan du kan sove godt. Pressefoto

Kom og hør om, hvordan du kan sove godt. Pressefoto

Søvnproblem: Hør om den gode søvn for dig

Danskerne har problemer med søvnen - kom til foredrag om søvn

Foredrag Halvdelen af den voksne danske befolkning har søvnproblemer, og tendensen er stigende. 10 til 12 procent oplever så store problemer, at de har behov for hjælp. 300.000 danskere tager dagligt eller næsten dagligt medicin for at kunne sove. Kom til foredrag om søvn 23. maj kl. 18.30 på KulturHotellet i Rønde.

"Søvn er afgørende for helbredet. Sover man dårligt over en længere periode, er det ikke kun ens velvære, hukommelse og reaktionsevne, det kan gå ud over. Man risikerer også at blive alvorligt syg. Det fastslår Vidensråd for Forebyggelse i en omfattende rapport om danskernes søvn," skriver Bibliotekerne i Syddjurs Kommune i en pressemeddelelse.

"Vi oplever en stigning i andelen af borgere med søvnproblemer. Mange har oplevet problemer med deres søvn i flere år, men er ikke lykkedes med at få en bedre søvn. Meget tyder dog på, at man med viden om søvn og de rette redskaber kan gøre meget for at forbedre sin egen søvn. Også uden medicin," fortæller sundhedskonsulent Marie Kolind Laustrup fra Sundhedshuset i Syddjurs Kommune.

Foredraget er gratis men man skal tilmelde sig på www.go-syddjurs.dk.

Kapp

Publiceret 15 May 2019 17:00