Ud over titlen som vinder af Syddjursmesterskaberne i oplæsning kunne resten af Williams klasse på Rønde Skole glæde sig over, at sejren indbragte 1000 kroner til klassekassen.

Ud over titlen som vinder af Syddjursmesterskaberne i oplæsning kunne resten af Williams klasse på Rønde Skole glæde sig over, at sejren indbragte 1000 kroner til klassekassen.

William blev årets oplæser i Syddjurs

Syddjursmesterskaberne i oplæsning spreder glæen ved bøger ud i hele kommunen

Af
Simon Carlson

Rosmus Larmen fra det heppende, hujende og på alle måder opbakkende publikum kunne næsten konkurrere med en større sportsbegivenhed, når hver af de otte finaledeltagere trådte op på scenen i aulaen på Rosmus Skole.

Der var massiv opbakning til de otte finaledeltagere, som var Oscar fra Ebeltoft Skole, Sarah fra Marienhoffskolen, William fra Rønde Skole, Josefine fra Rosmus Skole, Amalie fra Ådalsskolen, Claudia fra Hornslet Skole, Mille fra Kolind Skole og Frederik fra Thorsager Skole.

Der var massiv opbakning til de otte finaledeltagere, som var Oscar fra Ebeltoft Skole, Sarah fra Marienhoffskolen, William fra Rønde Skole, Josefine fra Rosmus Skole, Amalie fra Ådalsskolen, Claudia fra Hornslet Skole, Mille fra Kolind Skole og Frederik fra Thorsager Skole.

Her var 5.klasserne fra otte af skolerne i Syddjurs Kommune samlet for at finde vinderen af Syddjursmesterskaberne i oplæsning, og derfor var der lavet store skilte og kampråb i klasserne for at forsøge at heppe netop deres kombattant til sejr.

Boost til læsningen

Det er niende gang, Syddjursmesterskaberne i oplæsning bliver afviklet i et samarbejde mellem kommunens skoler og Syddjurs Bibliotek. Formålet er naturligvis at udbrede herlighederne ved læsning til skoleeleverne i en tidlig alder, fortæller bibliotekar Kis Walther.

"Som bibliotek vil vi jo gerne være med til at lave nogle tilbud, der er med til at fremme læsningen, og her har Syddjursmesterskaberne i oplæsning vist sig at være en ret stor succes. Der er løbende kommet flere og flere skoler med, og det er forhåbentlig med til at gøre det lidt sejt at læse godt," forklarer Kis Walther.

Det kan Helle Hansen, der er lærer og skolebibliotekar på Rosmus Skole godt bakke op om.

"Det er her i 5.-6. klasse, eleverne begynder at vælge bøgerne fra, men vi kan se, at arrangementet her giver et boost til at fortælle, at der findes masser af gode bøger derude, så dem kommer eleverne ind og låner efterfølgende. Og op til konkurrencen bliver der arbejdet med læsningen ude i klasserne, så det er også noget, der er med til at give en vis stolthed," konstaterede Helle Hansen.

Øvelse gør mester

Der var da absolut også grund til at være stolt for finaledeltagere, for det var hver en klapsalve værd at hylde såvel modet i at stille sig op foran en stor forsamling, men ikke mindst den svære disciplin det er samtidig at læse flydende og indlevende op. Og det gjorde hver og en af de otte finaledeltagere ganske fremragende i finalens to heat, der først bød på oplæsning fra en kendt tekst og dernæst en ukendt tekst.

Derfor var det også en svær beslutning for juryen at kåre den samlede vinder. Det endte dog med at de tre dommere udråbte William Smit Bach Rossau fra Rønde Skole som vinder af Syddjursmesterskaberne i oplæsning 2019. En titel der i øvrigt gav ekstra stor kredit hos klassekammeraterne, idet der fulgte 1000 kroner til klassekassen med i sejren. Derfor var det da også en temmelig stolt William Smit Bach Rossau, der gjorde status over vejen til titlen.

"Jeg var vildt nervøs, da vi skulle i gang og læse foran salen, men så efter et par minutter fandt jeg ud af, at det vist gik meget godt, og så køre det. Jeg har øvet mig rigtig meget op til konkurrencen. Jeg har vist noget med, at når jeg sætter mig noget for, så vil jeg gerne gøre det godt, så jeg har øvet mig 20 minutter hver dag se seneste par uger. Og så har jeg en mor, der er ret god til at give konstruktiv kritik," fortalte William Smit Bach Rossau, årets vinder af Syddjursmesterskaberne i oplæsning.

Publiceret 23 May 2019 13:30

SENESTE TV