Mellem Himmel & Jord: At være husket på

Af
Sognepræst Jørgen Gleerup

Thorsager-Bregnet-Feldballe:

”Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres”.

De Jesus-ord kan vi næsten udenad. De lyder hver gang, vi samles omkring døbefonten for at fejre barnedåb i vore kirker.

Et barn er et lille menneske, der har brug for omsorg og kærlighed. Derfor er det vel ganske forståeligt, at noget af det, som er sværest at fatte, og som på samme tid kan kalde både vreden og bedrøvelsen frem hos os, er, når vi hører om og oplever overgreb mod børn. Børn er både værgeløse og magtesløse. De kan ikke noget. De kan ikke præstere noget af det, der er værdifuldt i samfundets øjne. Det eneste, de kan, er at tage imod det, der gives dem: Kærligheden og omsorgen. De har brug for, at nogen tager sig af dem!

At lade de små børn komme til Jesus er ikke så svært. Vi kan lade dem døbe, vi kan lære dem at bede Fadervor sammen med os, og vi kan fortælle dem de bedste bibelfortællinger, vi kender.

Børnene er værgeløse og magtesløse. Det er der også andre, der er. Måske kunne Jesus have sagt: ”Lad de udstødte, lad de dumme, lad de fattige, lad de sindslidende komme til mig!” Han kunne vel også have sagt: ”Lad de demente komme til mig. Gud rige er deres!” Guds rige kan man nemlig ikke tænke sig ind i. Guds rige kan man ikke forstå sig ind i. Guds rige kan man ikke opføre sig pænt ind i!

Mange af os bliver demente, når vi bliver gamle. Det er vilkåret, og det er det ikke rart at tænke på. Men vi genkender vel billedet af den virkelighed: Et menneske, som vi har kendt, elsket, levet sammen med, kan blive helt forandret i alderdommen. Måske kommer der forbandelser ud af den mund, vi ellers kun kendte som høflig og fuld af kærlig elskværdighed. Det kan føre en stor fortvivlelse med sig og være en meget svær smerte for de nærmeste. Kun kærligheden kan se, at det stadig er det samme menneske, men kærligheden lider under det.

Midt i denne svære del af livet, kan trøsten måske være, at vi holder fast i dette: At Guds rige kan man ikke tænke sig ind i!

For når Jesus tog imod de små børn, som ikke havde stor tankevirksomhed i hovedet og sagde, at Guds rige var deres, så må vi tro på. at der hos ham også er plads til den gamle, som har kludder i sine tanker.

Det betyder, at man skønt, man ikke mere kan huske – er husket på af Gud!

Publiceret 12 June 2019 09:00