Leon Vetter, direktør i DJE Bolig, foran den nyrestaurerede længe ud mod Jernbanegade. Foto: Anette Bonde.

Leon Vetter, direktør i DJE Bolig, foran den nyrestaurerede længe ud mod Jernbanegade. Foto: Anette Bonde.

Den gamle købmandsgård bliver pæn igen

Den gamle købmandsgård på Adelgade er ved at få en tiltrængt restaurering

Af
Anette Bonde

bygninger Ebeltoft har haft flere købmandsgårde, der hver har sin egen historie at fortælle. Fælles for dem er, at de i deres storhedstid havde enorm betydning for byens borgere. Der var arbejdspladser, forsyning af dagligvarer og alskens andre nødvendigheder, og så var de stedets forsamlingshus, hvor man mødtes og viderebragte og modtog nyt.

I forfald

Den ene af dem, købmandsgården omkring Jørgen Faaborgs Gård i Adelgade er nu under restaurering, men den har længe været i forfald.

Arkitekt maa Søren Bertelsen gennemgår på hjemmesiden 'Danske arkitekturnotater' Ebeltofts historie med særlig vægt på byplanen og husene. Han fremhæver, at langt de fleste gamle bindingsværkshuse er smukt velholdt. Det gælder dog ikke Jørgen Faaborgs Gård:

"... et sted skræmmer, når man som turist og arkitekturinteresseret kommer til byen, og det er bygningskomplekset Jørgen Faaborgs Gård i Adelgade. Sikken en mulighed byen har her for at genskabe et historisk unikt byggeri på dette sted!. Faaborgs Gård er kulturelt mere værd end ti glashøjhuse!"

Nu sker der noget

Restaureringen er imidlertid i gang. Den blev iværksat for et år siden af ejendomsselskabet DJE Bolig i Grenaa, der administrerer ejendomme over det meste af Danmark, herunder den gamle købmandsgård i Ebeltoft.

"Den gamle købmandsgård har set frygtelig ud i 100 år," siger Leon Vetter, direktør i DJE Bolig.

I øjeblikket er alle bygningerne omkring Jørgen Fåborgs Gård ved at blive renoveret. Her var der tidligere blandt andet lager, bolig, administration, butik og stald.

Leon Vetter fortæller, at restaureringen startede, simpelthen fordi en af lejerne fik regn ind i sin bolig på grund af utæt tag.

"Vi kunne se, at den var meget misligholdt. Da det regnede ned igennem taget til vores lejer, måtte vi have fat i Naturarvsstyrelsen for at få det repareret. Og så greb det om sig."

Bygningerne er fredet, og alle ændringer, specielt udvendig, sker derfor i overensstemmelse med Naturarvsstyrelsens bestemmelser hvad angår byggematerialer, farver og farvenuancer.

Gårdkompleks

Restaureringen er ikke færdig endnu. Det bliver den forventeligt i slutningen af 2019 eller et lille stykke ind i 2020.

"Vi går hele vejen rundt udvendigt, og indvendigt er det primært på førstesalen, hvor der er boliger. Butikkerne skal de forretningsdrivende selv sørge for," fortæller Leon Vetter.

Undervejs er der kommet nye lejere ind. Leon Vetter oplyser, at huslejen trods udgifter til restaurering er på niveau med resten af Ebeltoft. I dag kan man stadig parkere i gården, men om et par uger er det slut.

"Det er blandt andet af hensyn til stenbelægningen. Der henvises i stedet til p-pladser ned mod Strandvejen."

Adgang til Maltfabrikken

Med i planerne er også at få lavet en direkte adgang mellem maltfabrikken og Jørgen Faaborgs Gård ved at rige en ikke-fredet bygning ned foran købmandsgården.

"På den måde håber vi at få flere lokale turistvirksomheder ind. Vi er interesseret i at vores erhvervsdrivende i Jørgen Faaborgs Gård har en god forretning, og på den måde vil vi gerne medvirke til, at der kommer så mange mennesker igennem som muligt."

Før restaureringen. Privat foto.

Før restaureringen. Privat foto.

Den samme længe i den gamle købmandsgård efter restaureringen. Foto: Anette Bonde.

Den samme længe i den gamle købmandsgård efter restaureringen. Foto: Anette Bonde.

Brændevinsgård

Med hjælp fra Jakob Vedsted, tidl. overinspektør ved Museum Østjylland, er det lykkedes at stykke noget af historien sammen om den gamle købmandsgård, både via hans egen store viden og ved hjælp af kildeskrifter, han har været venlig at udlåne.

Ifølge skriftet 'Det gamle Ebeltoft' af Robert Egevang, blev der fremstillet brændevin i mængder, som intet andet sted i Ebeltoft. Det var tidligere almindeligt, at købmænd brændte brændevin, som kunderne drak på stedet. Fra bystyrets side blev der i 1700-årene gjort forsøg på at indskrænke fremstillingen af brændevin til fire anstændige personer, der foruden brændevinen kun måtte ernære sig ved avlsbrug, vognmandskørsel og gæstgiveri. Dette forslag mødte modstand fra borgerne, idet det var åbenbart for enhver, at fire mand ikke kunne klare forsyningerne til byens tørstige sjæle, 'om så de brændte både dag og nat'. Selv om påbuddet ikke blev efterfulgt, nedlagdes de mindre brænderier efterhånden, især fordi kvaliteten var for ringe.

Købmand P. T. Møller så muligheder i en industrialiseret brændevinsfremstilling, og fra midten af 1800-tallet byggede han pakhuset og en to-etages brænderibygning. I en jysk avis kunne man læse: "Bedste dobbelt-destillerede kommen-aquavit fra P. T. Møllers Dampbrænderi i Ebeltoft."

Også andre købmænd i Ebeltoft brændte brændevin, men fra midten af 1880'erne gik produktionen tilbage, og nogle år senere blev brænderierne overtaget af De danske Spritfabrikker, der købte op overalt i købstæderne.

Afholdsbevægelsen trængte sig frem på denne tid, og en af P. T. Møllers gårdskarle blev agitator for afholdsfolkene. Lidt ondskabsfuldt blev det fortalt, at han i den tid han havde gjort tjeneste hos P. T. Møller selv havde drukket så tæt, at han endnu otte år efter at han var blevet afholdsmand, stadig lugtede stærkt af brændevin.

Konsul Nielsen

Jakob Vedsted har i skriftet "At fremme og varetage Byens merkantile interesser" beskrevet Konsul Nielsens engagement i købmandsgården.

Konsul Nielsen drev virksomhed i Tirstrup. Han kom ind i billedet i 1875, hvor han som lejer drev den store købmandsgård i Ebeltoft videre for enken til sønnen af P. T. Møller, Arnold Møller. Foruden brændevin handlede han også med kolonialvarer, korn, foderstoffer, kul og trælast. Desuden var der et sav- og høvleværk knyttet til købmandsgården.

Ebeltoft Akvavitten var berømmet for sin kvalitet og blev også forhandlet uden for byens grænser. Det fortaltes i en omtale fra "Den Jydske Industriudstillingen" i Aarhus i 1876, at den måtte være god, idet den blev serveret i almindelighed på hoteller og jernbanestationer.

Konsul Nielsen var byens betydeligste købmand. Han var svensk-norsk vicekonsul og også Ridder af Dannebrog samt byrådsmedlem fra 1879 og frem til sin død i 1890. Desuden var han byens største skatteyder, i et år med en indtægt på 9.000 kroner, hvoraf han betalte 540 kroner i skat.

Da konsul Nielsen døde, overgik rettigheden til brændevinsbrændingen som nævnt til de danske Spritfabrikker. Arnold Møllers arvinger satte den store købmandsgård til salg, og den nye ejere videreførte kun tømmerhandlen, mens købmandshandlen blev købmandshandlen blev drevet videre af konsul Nielsens førstemand.

Der blev fortsat forhandlet Ebeltoft-akvavit, men nu antagelig produceret af De danske Spritfabrikker.

Publiceret 26 June 2019 10:00