Området bag ved Søren Brink skal efter planen blandt andet indeholde det nye havnehus, men udformningen og placeringen er slet ikke i harmoni med området, mener Søren Brink.

Området bag ved Søren Brink skal efter planen blandt andet indeholde det nye havnehus, men udformningen og placeringen er slet ikke i harmoni med området, mener Søren Brink.

'Byens Blå Torv' giver grå hår i hovedet på lokale

Havnen i Knebelbro står foran en markant forandring, men det er ikke alt, der flugter i planerne

Knebelbro På papiret lyder det som en ganske fremragende idé at igangsætte et projekt, der vil skabe et miljø, som lokalbefolkningen, børn og unge og børnefamilier kan bruge som et rekreativt rum med plads til både leg og afslapning.

Det er netop det formål, som 'Byens Blå Torv' på havnen i Knebelbro er tiltænkt, men den skitse over projektet, som arbejdsgruppen under Mols i Udvikling har fået udarbejdet, vækker ikke ligefrem begejstring alle steder.

Skitsen er udarbejdet af arkitektfirmaet 'Krads' og blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling i Knebelvig Bådelaug 28. maj. Det betyder, at planerne nu er klar til at ryge videre til kommunal og i sidste ende politisk behandling, men som de udarbejdede skitser ser ud nu, har de slet ingen gang på jord.

Det mener i hvert fald Søren Brink, der er en af de lokale borgere, der ikke er tilfreds med udseendet på Knebelbro nye mødested.

"Jeg elsker arkitektur, og jeg går nok også mere op i det end de fleste. Når jeg ser sådan et forslag som det her, så kan jeg allerede nu se, at det hele bliver "fnidret" i udseendet. Jeg har ikke noget imod, at man laver udvikling, men man bliver nødt til at have en harmoni, når man laver det," siger Søren Brink.

Manglende harmoni

Her tager vi så fat på de ankepunkter, som Søren Brink har for det nuværende forslag til udseendet af 'Byens Blå Torv.

I lokalplanen for jolle- og bådehavnen i Knebelbro, som det daværende Ebeltoft Byråd vedtog i oktober 2002 står det blandt andet: 'Lokalplanen fastlægger bestemmelser om både landarealers og bygningers placering og udformning for at sikre, at hele havneområdet får et udseende, som passer ind i havnemiljøet, og som i det hele taget kommer til at fremstå i størst mulig harmoni med omgivelserne.'

I lokalplanen fra 2002 er der udlagt fire byggefelter på havnen, som alle har en længderetning, der flugter med vejen gennem byen. Sådan ligger også langt de fleste huse i Knebelbro, og det er blandt andet det, Søren Brink mener, når han snakker om harmonier.

Kulturhistorien forsvinder

To af de dengang udlagt byggefelter er allerede udfyldt med kajakklubben og søspejdernes lokaler, der er bygget af sortmalede brædder og med symmetriske sadeltage. Sådan står det i lokalplanen, at byggeriet på havnen skal udføres, men når det kommer til det havnehus, som er en del af forslaget til 'Byens Blå Torv', så er der ikke længere ret meget, der passer med lokalplanens forskrivninger.

I skitserne er havnehuset vendt 90 grader i forhold til de udlagte byggefelter, så huset i stedet ligger langs med molen ud mod vandet. I projektbeskrivelsen begrundes det med, at 'placeringen på langs, som et skib ved broen, skærmer mindst muligt for udsigten mod vandet fra området omkring Brohuset, samt naboer langs kysten.'

Sortmalede brædder og symmetrisk sadeltag. Sådan står det skrevet i den nuværende lokalplan, at byggeri på havnen skal udføres. Arbejdsgruppen bag 'Byens Blå Torv' arbejder derfor på en ændring af lokalplanen.

Sortmalede brædder og symmetrisk sadeltag. Sådan står det skrevet i den nuværende lokalplan, at byggeri på havnen skal udføres. Arbejdsgruppen bag 'Byens Blå Torv' arbejder derfor på en ændring af lokalplanen.

Ud over placeringen på langs med molen, er der i skitserne ikke lagt op til, at at havnehuset hverken skal bygges i sortmalede brædder eller med sadeltag, og så begynder det efterhånden at blive for meget for Søren Brink.

"I lokalplanen står der, at nye bygninger skal tilpasses det bevaringsværdige kulturhistoriske miljø, der er på havnen i Knebelbro, og det synes jeg ikke, det her byggeri gør. Det er et kulturelt miljø, som folk jo gerne skal kigge på i de næste 100 år. Så nytter det ikke at bygge noget, jeg mest af alt synes ligner en containerterminal," mener Søren Brink.

Ændring i lokalplanen

Arbejdet med at udvikle 'Byens Blå Torv' har været godt tre år undervejs. I arbejdsgruppen sidder Jon Kondrup som næstformand, og han er ligeledes med i bestyrelsen i Knebelvig Bådelaug. Han har således sin daglige gang på havnen i Knebelbro. Jon Kondrup anerkender, at skitseprojektet ikke flugter med den nuværende lokalplan, men med sit kendskab til havnen og dens historie mener han ikke, at der er noget problem i at gå i gang med ´Det Blå Torv', som det er foreslået.

"Der skal laves en ændring af lokalplanen, for at vi kan gå i gang med at bygge havnehuset. Det er det, vi skal i gang med nu, hvor forslaget er vedtaget. Men jeg synes, det er en forkert præmis at diskutere, om det nye byggeri strider imod kulturhistorien på havnen. Det mener jeg bestemt ikke, det gør. Tværtimod synes jeg, det appellerer mere til, at familier og pensionister at de begynder at bruge havnen som et mødested og på den måde involverer sig i havnen," mener Jon Kondrup, som også vedgår, at en så markant ændring altid vil skabe en debat.

"Grunden til, at havnehuset er lagt langs molen er for at tage mindst muligt af udsigten fra husene og fra vejen, men jeg er godt klar over, at man ikke kan begynde et byggeri på sådan et område, uden der er mange, der har en mening om det. Sådan er demokratiet jo," konstaterer Jon Kondrup.

Den tilgang til processen vækker dog ikke ret meget gehør hos Søren Brink.

Efter min mening er der allerede brugt en masse ressourcer, og nu vil man til at lave en lokalplanændring for at få det til at passe. Lad os nu få taget diskussionen inden, så vi ikke også skal til at sætte hele embedsværket i gang for at lave noget, som slet ikke hænger sammen," lyder det fra Søren Brink.

Fakta

Byens Blå Torv

Hele projektet forventes at løbe op i 20 millioner kroner. Finansiering skal blandt andet findes gennem fondssøgninger og indsamlinger.

Havnehuset skal indeholde forskellige faciliteter som omklædning og depotrum, som blandt andet skoler og institutioner kan benytte. Huset skal også have sauna, som blandt andre vinterbaderne får glæde af, mens der også bliver plads til et mindre køkken og fællesrum. Det er tanken, at havnehuset skal bestå af to forskudte "bygningskroppe", som er med til at danne små udendørs opholdsrum.

Ud over havnehuset skal 'Byens Blå Torv' også indeholde en blå aktivitetsplads, der giver bedre adgang til vandsport og formidling. Desuden er tanken at etablere en sti helt ude ved vandet hen over stenene, hvor der også etableres små udsigtsplatforme helt nede i vandkanten.

Publiceret 23 July 2019 07:30

SENESTE TV