Ingrid og Bent Salminen. Foto: Anette Bonde.

Ingrid og Bent Salminen. Foto: Anette Bonde.

"Vi bruger ikke de store ord, men vi kan stole på hinanden"

Ingrid og Bent Salminen blev gift i 1954 og kan fejre krondiamantbryllup lørdag 31. juli

Af
Anette Bonde

krondiamant Ingrid og Bent Salminen, Kolind, kan onsdag 31. juli fejre deres krondiamantbryllup.

På spørgsmålet om, hvad der skal til for at holde sammen i 65 år, lyder det:

"Vi bruger ikke de store ord, men vi kan stole på hinanden. Det har også været godt, at vi har haft hver vore interesser. Og udholdenhed, for vi har da ikke altid været enige."

Mødtes i Norge

Ingrid er født i Hardanger i Norge, og her mødte parret hinanden da Bent i maj 1951 sammen med sin bror fik arbejde som karl på en gård i nærheden af Stavanger.

Efter et halvt år rejste lillebroderen hjem igen, men Bent blev. Han traf Ingrid i november 1951, og de arbejdede senere på samme gård i nogle måneder.

I 1953 rejste Bent tilbage til Danmark, og 18-årige Ingrid fulgte efter. I maj 1954 fik de deres første barn, en søn, og 31. juli blev de gift. I årene efter fulgte to døtre.

"Vores tre børn har givet os fire børnebørn og to oldebørn," fortæller Ingrid.

Både mens børnene boede hjemme og senere har Norge været det faste rejsemål i ferier for at besøg familien der.

Fra lejlighed til hus

Bent arbejdede lidt rundt omkring i starten af giftermålet. I nogle år boede familien i en lejlighed på Søndergade i Kolind, men senere flyttede de i eget hus på Mårupvej. Huset havde Bent delvis været selvbygger på.

Bent blev maskinfører ved Entreprenør Hoffmann, og blandt mange andre større opgaver var han med til at bygge Lindaaværftet på Fyn og lidt senere S-Banen ved Hedehusene på Sjælland.

"I al den tid passede Ingrid hus, hjem og børn. Jeg var jo kun hjemme lørdag og søndag, og kørte på knallert fra Fyn og Karup eller hvor jeg nu var på arbejde."

Særlig om vinteren, når arbejdet var standset, tog Bent en del kurser, og det endte med at han selv blev instruktør på Specialarbejderskolen i Kolind. Senere tog han Erhvervspædagogisk Lærereksamen og blev derfor lånt ud til andre skoler i blandt andet Aarhus, Ålborg, Horsens, Randers og Thisted i perioder på mellem en og fire uger.

Uden at nogen vidste noget om det tog Bent i 1972 kørelæreruddannelsen, og i 1979 fik han taxi-bevilling. Begge dele fyldte godt i kalenderen, og han ansatte en chauffør eller to til at hjælpe sig med taxikørslen.

Nu også telefonpasning

Taxi-kørslen ændrede også Ingrids hverdag en hel del. Hun havde indtil da taget sig af hus og have samtidig med at hun passede et rengøringsjob i Danske Bank. Nu blev hun også telefonpasser.

Nogenlunde samtidig fik hun endvidere arbejde som hjemmesyerske med omforandring af tøj for flere lokale tøj-forretninger samt syning af gardiner.

Da Bent fik mobil i taxien slap Ingrid for renderiet om ture, fortæller han. Den første mobil kostede 30.000 kroner.

"Den vejede to kilo og stod i bagagerummet, mens røret var på instrumentbrættet."

I 1992 stoppede han som kørelærer, og i 2001, som 69-årig, sagde han også farvel til både jobbet som frivillig brandmand og som taxivognmand. Helt slippe rattet kunne han dog ikke, idet han blev hyret ind af en lokal vognmand til buskørsel med unge fra specialskoler. Bent var også 23 år på Ungdomsskolen som knallertlærer.

Mange tillidshverv

Bent Salminen har bestridt mange tillidshverv. Før 1970 var han formand for fagforeningen DASF i tre-fire år, og før det var han formand for Kolind Håndværker og Borgerforening. Han har som nævnt været frivillig brandmand i 36 år og fik Dronningens Sølvmedalje efter 25 års tjeneste. Han har også i en del år været med i Taxi-bestyrelsen CAT og er nu æresmedlem der. Tre gange har han været valgt ind i Ældrerådet i Syddjurs.

Bent Salminen er blevet opereret for fire diskusprolapser, og efter den fjerde kom han i 2017 til at sidde i kørestol. Inden det skete var han en habil lystfisker.

Han har altid holdt af at skrive og digte, og tidligere har han været en af de flittigste tekstforfattere til Kolindrevyen. I dag skriver han fortrinsvis til sin egen blog, Oldefar Bents blog, hvor det mest er familien og de nærmeste venner, der kan følge hans digte og fortællinger.

Vokset op med husflid

Ingrid har også gennem alle årene været engageret flere steder. I 1993 var hun med til at starte genbrugsbutikken i Kolind, og her arbejdede hun som frivillig i 12 år. Som medlem af Ældresagen blev hun i to år valgt ind i bestyrelsen, og her var hun i 1999 med til at starte Ældresagens bridgeklub, hvor der i dag er cirka 30 medlemmer. Hun tog også initiativ til en vævestue, ligeledes under ældresagen.

Hun voksede op i et hjem med husflid, og det har både præget hendes job og hendes fritidsinteresser. Som nævnt arbejdede hun i en årrække som hjemmesyerske og hun har altid haft et håndarbejde i gang, det være sig strik, hækling eller syning. Det har hun stadig.

I 2003 blev hun sammen med en veninde medlem af frivilliggruppen Mosefolket på Stenvad Mosebrugscenter. Her har hun været med til at væve en klædedragt til huldremosekvinden samt billedvævning. senere skal der væves gamle nordiske dragter.

Publiceret 23 July 2019 19:30

SENESTE TV