Danskerne bager selv som aldrig før. Det kan man mærke på omsætningen i Imerco. Modelfoto

Danskerne bager selv som aldrig før. Det kan man mærke på omsætningen i Imerco. Modelfoto

Imerco inviterer til bagedage for både store og små dejtrimlere

Den lokale butik i Rønde tester nyt udstyr fra den 19. august og en uge frem

Af
Lars Norman Thomsen

RØNDE Vi lever i et land, hvor bagedyster på stuens femte væg kværner løs uge efter uge. Deltagerne ophøjes til nærmest orakler på bagefronten og optræder gerne i de kulørte blade med alle mulige og umulige historier om deres partnere eller seneste partnerskifte.

Deltagerne benytter deres medvirken til at skabe sig en kommerciel karriere og inviteres gladeligt rundt over det ganske land til bagekomsammener.

Vi er tilsyneladende blevet et land af bagenørder, og det mærkes også hos Imerco i Rønde, der i år har solgt 60 procent mere bageudstyr i forhold til samme tid sidste år. .Udstyr til bagning af cupcakes og muffins, bl.a. forme, dekorationsting og fade.

Kagedage

Dette markeres fra mandag 19. august og resten af uge 34. Her kan både nørder og nybegyndere få gode råd til det rigtige udstyr, finde gode tilbud og se den nye bagekollektion, by Ditte Julie, som er udviklet og designet af Den Store Bagedyst-deltager Ditte Julie Jensen i samarbejde med Imerco.

"Folks idé om, hvad der karakteriserer en god kage, er ved at skifte, tror jeg. Hvor det før var nok med en drømmekage med tyk glasur, skal en kage nu helst være lidt mere avanceret. Det oplever vi i hvert fald blandt kunderne," siger Carina Norup Christensen, der er konstitueret butikschef i Imerco i Rønde.

Udover bagedagene fejrer Imerco i Rønde også fødselsdag, og i den anledning udloddes bageudstyr for 7.000 kroner.

Det sker gennem en konkurrence på Instagram, hvor den flotteste kage kåres.

Publiceret 09 August 2019 09:30

SENESTE TV