Møllerup Gods byder indenfor på Herregårdenes Dag. PR foto

Møllerup Gods byder indenfor på Herregårdenes Dag. PR foto

Møllerup Gods deltager i Herregårdenes Dag

Når Herregårdenes Dag løber af stablen søndag 18. august, slår Møllerup Gods dørene op for publikum.

møllerup Der er et væld af aktiviteter at dektage i, når Herregårdenes Dag holdes åbent hele landet.

På Møllerup Gods kan man opleve det kulturhistoriske miljø ved en rundvisning og publikum vil få den dramatiske beretninng om Mars Stig, som er den tidligst kendte ejer af godset samt få et indblik i de smukke bygningers anvendelse gennem tiden og viden om, hvad der skal til for at drive et godt i dag.

Smagsprøver

Arrangementet slutter af med en fortælling om hampens egenskaber og der serveres lidt smagsprøver på Møllerups egen fødevareserie med hamp.

Gårdbutikken vil være åben i forbindelse med arrangementet.

Herregårdenes Dag skal være med til at sætte fokus på landets slotte og herregårde, som er en væsentlig, men ofte overset, del af den danske kulturarv.

I Danmark ligger over 700 herregårde spredt som et fintmasket net udover landet. Det danske landskab er formet af og med godserne, der gennem århundreder har været den væsentligste drivkraft på landet.

De store gamle hovedbygninger ligger stadig i dag i landskabet som vidnesbyrd om godsernes enorme betydning – blandt andet som nogle af de største arbejdspladser i landområderne helt ind til midten af 1900-tallet.

”Herregårdenes rolle og kulturarv er desværre på mange måder glemt i dag. De fleste har nok set deres lokale slot eller herregård udefra, men kender ikke stedet, historien og betydningen, som godserne har haft gennem århundreder. Herregårdene udgør en vigtig del af vores fælles historie, som har haft betydning for natur og kultur i ethvert lokalsamfund, og de skal derfor være en del af folks bevidsthed.

Målsætningen med Herregårdenes Dag er at åbne herregårde over hele landet for et bredt publikum en enkelt dag om året”, siger Britta Andersen, der er direktør ved Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, som står bag initiativet til Herregårdenes Dag, i en pressemeddelelse om arrangementerne.

-feldt

Publiceret 16 August 2019 10:30