75 år og sølvbryllup

Lokalavisen har modtaget:

Mandag 19. august fylder Finn Adamsen, Koglestien 3, Knebel, 75 år.

Finn Adamsen, der er udlært snedker, startede sin karriere blandt andet på Jernstøberiet Dania i modelsnedkeriet. Derefter arbejdede han med unge i Brabrand, samtidig med at han var brandmand ved Galten Brandvæsen.

Arbejdslivet sluttede han på Det Danske Brandværnsmuseum efter 16 år. Han er gift med Annette og nyder nu friheden og kalder sig selv 'Livsnyder'.

Blandt andet pusler han med træopgaver i sit eget værksted i hjemmet.

Samtidig kan parret fejre sølvbryllup.

Publiceret 17 August 2019 09:30