Tidligere Syddjurs borgmester Claus Wistoft (V) frygter, at kassebeholdningen når under 100 mio. kroner ved årsskiftet. Et af Syddjurs Kommunes økonomiske pejlemærker er en gennemsnitlig kassebeholdning på 200 mio. kroner. Arkivfoto

Tidligere Syddjurs borgmester Claus Wistoft (V) frygter, at kassebeholdningen når under 100 mio. kroner ved årsskiftet. Et af Syddjurs Kommunes økonomiske pejlemærker er en gennemsnitlig kassebeholdning på 200 mio. kroner. Arkivfoto

Syddjurs økonomien: Wistoft frygter for fremtiden

Den forhenværende borgmester skoser sin afløser og budgetflertallet i byrådet for ikke at tage vare på Syddjurs økonomien

Af
Lars Norman Thomsen

SYDDJURS Venstres gruppeformand, tidligere Syddjurs borgmester Claus Wistoft, benyttede sidste uges byrådsmøde til at læse sine byrådskolleger teksten - ikke mindst det budgetflertal bestående af S, SF, DF, Alternativet og Enhedslisten, der står bag Budget 2019, hvor der allerede nu anes et merforbrug på 50 mio. kroner.

Claus Wistofts kritik af borgmester Ole Bollesen og budgetflertallet kom, da byrådet kunne konstatere på en oversigt over udviklingen i den kommunale kasse, at den seneste opgørelse viser, at kassen er nede på godt 160 mio. kroner. Claus Wistoft frygter, at det bliver endnu værre.

Ikke så meget fordi, at store anlægsprojekter suger penge ud af kassen, men mere fordi, der ikke er styr på driften.

"Budgetflertallet valgte at give tillægsbevillinger i slutningen af 2018 i stedet for at bremse op, og nu står vi så i en situation, hvor der skal findes besparelser," lød det fra Claus Wistoft.

"Der er aldrig godt, at vi står foran at skulle lave impulsive besparelser, fordi det skaber rystelser i så stor en organisation som Syddjurs Kommune.".

Claus Wistoft mindede budgetflertallet om, at der havde været tid til at overveje strategiske tiltag, men i stedet valgte budgetflertallet at give tillægsbevillinger.

Wistoft undlod heller ikke at fortælle, at det kræver håndfast ledelse hver dag at stå i spidsen for en kommune og styre en økonomi sikkert i mål.

Publiceret 06 September 2019 11:30