Formanden for BLIS = By-og landskabskultur i Syddjurs tager temperaturen på kulturarv og arkitektur i kommunen. Her et eksempel på, hvor galt det kan gå. Syddjurs Bibliotek og Egnsarkiv i Hornslet - Hack Kampmanns tidligere Hornslet Ting- og Arresthus - tog sig sådan ud i slutningen af 2017
Formanden for BLIS = By-og landskabskultur i Syddjurs tager temperaturen på kulturarv og arkitektur i kommunen. Her et eksempel på, hvor galt det kan gå. Syddjurs Bibliotek og Egnsarkiv i Hornslet - Hack Kampmanns tidligere Hornslet Ting- og Arresthus - tog sig sådan ud i slutningen af 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nytårstanker: Fra bytrofæ til øjebæ - med kommunens samtykke

Af Thorkild Hansen, formand for BLIS, By- og Landskabskultur i Syddjurs:

“Nytårsønsker til Syddjurs Kommunes nye Byråd

Lad os sammen sætte fokus på kulturarv, arkitektur og æstetik – og skabe varig værdi

Vi har taget hul på et nyt år, som åbner nye muligheder. I BLIS, By- og Landskabskultur i Syddjurs vil vi benytte lejligheden til at se lidt tilbage, men især til at se fremad med hensyn til potentialet i kulturarv og arkitektur i Syddjurs Kommune. Vi ser frem til samarbejdet med det nye Byråd, forvaltningen og de nye udvalg bl.a. gennem arbejdet i Bevaringsrådet.

I BLIS glæder vi os, når vi møder en velholdt eller smukt restaureret bygning. Den samme glæde oplever vi og de mange turister, som gæster vor smukke egn, i mødet med arkitektur af høj kvalitet. Man bemærker – næsten ubevidst - når sanseindtrykkene af den arkitektur og kulturarv, som omgiver os, har noget særligt at byde på. Til gengæld bemærker man straks – ofte meget konkret og bevidst - når man møder misligholdte bygninger, byudvikling eller nybyggeri af ringe arkitektonisk værdi.

Syddjurs Kommune er et skatkammer af kulturarv. De mange herregårde, kirkemiljøer og andre fredede bygninger og kulturmiljøer, de utallige bevaringsværdige bygninger samt nybyggeri, som fortjener at blive fremhævet. Fx den vellykkede restaurering af det gamle Hotel Æbeltoft og ombygningen af det gamle plejehjem Toftehøjen i Ebeltoft, ligesom Jagtens Hus ved Kalø er et fint eksempel på moderne arkitektur af høj kunstnerisk og æstetisk værdi. Byfornyelsen i Kolind og Mørke skal også fremhæves som eksempel på stærke initiativer og godt samarbejde mellem Kommune og lokalbefolkning i relation til det byggede miljø.

Ja, der er heldigvis mange gode eksempler at glæde sig over, men desværre også malurt i bægeret. Især når det kommer til Syddjurs Kommunes egne initiativer, ser vi desværre flere eksempler på dårlig arkitektur og byudvikling, som påvirker vores dagligdag. Beslutninger om det byggede miljø rækker måske 100 år eller længere frem i tiden, så også vores efterkommere skal leve med resultatet af de dårlige beslutninger.

Her tænker jeg fx på Kulturhotellet i Rønde, hvor Syddjurs Kommune, der burde være rollemodel for borgerne, stod for at opføre et uskønt kulturhus, som er påklistret det gamle, bevaringsværdige og nænsomt restaurerede Rønde Hotel. Hotellet blev ændret fra at være et bytrofæ til - samlet set - at være en ”øjenbæ”. Kommunen gav oven i købet deres eget byggeri dispensation fra en nylig vedtaget lokalplan, mens en privat bygherre kort tid forinden fik afslag fra Kommunen på sin ansøgning om dispensation.

Eller på byudviklingen ved Kirkegade i Ebeltoft i tilknytning til den historiske bydel. Her så man helt bort fra en helhedsorienteret byudvikling og udlagde byggegrunde til opførelse af parcelhuse inden for frie arkitektoniske rammer. Her forspildte Kommunen århundredets mulighed for at tilføre byen værdifuld bygningsarv fra vores tid. Et byggeri, som kunne have forbundet kirkemiljøet i den historiske bydel med kirkegårdsmiljøet og skabt et samlet miljø af høj arkitektonisk klasse. I stedet fik byen et utilpasset parcelhuskvarter, som tilmed opsplitter bymiljøet frem for at binde det sammen. Jeg håber, at man i det fremtidige arbejde vil se på en helhedsorienteret byudvikling, der både forbinder og respekterer miljøet i den historiske bydel, så man derved skaber et samlet miljø, som tilfører Ebeltoft varig æstetisk værdi til glæde for fastboende og turister.

Der findes flere eksempler, som ikke er ikke udtryk for vores arkitektoniske og æstetiske formåen eller berettigede forventninger til rammerne om vores daglige liv, eksempler som ikke repræsenterer den kulturarv, vi ønsker som et eftermæle for vores tid.

Men sket er sket, og det kan der ikke umiddelbart rettes op på. Derimod skal vi lære af fejltagelserne. Når vi snakker om det værdifulde kulturmiljø i Ebeltoft, som hele Syddjurs Kommune, ja hele Djursland som turistområde profiterer af, så er der ikke mange skud tilbage i bøssen med hensyn til nænsom og æstetisk udvikling af byen.

Derfor har Kommunen, alle husejere, bygherrer og andre, som på den ene eller anden måde har indflydelse på kulturarv og arkitektur, et stort ansvar for sammen at løfte denne opgave – og gøre det endnu bedre end hidtil.

God arkitektur, helhedsorienteret byudvikling og nænsom restaurering kræver ikke nødvendigvis større investeringer, men rettidig omhu, æstetisk sans og fremsyn. I BLIS vil vi gøre alt, hvad vi kan for i samarbejde med Syddjurs Kommune at sætte æstetik, arkitektur og kulturarv på dagsordenen i 2018. Lad os begynde med at få – og efterleve - en arkitekturpolitik, som kan medvirke til at skabe varig værdi.”

 

Publiceret: 20. Januar 2018 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt