Christian Haubuff havde sin kone, Ninna Thomsen, tidligere udvalgsformand for ældreområdet i Syddjurs Byråd, med på sin sidste arbejdsdag. Alle fotos: Lars Norman Thomsen
Christian Haubuff havde sin kone, Ninna Thomsen, tidligere udvalgsformand for ældreområdet i Syddjurs Byråd, med på sin sidste arbejdsdag. Alle fotos: Lars Norman Thomsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Pension: Haubuf fældede en tåre sidste arbejdsdag

Christian Haubuf sluttede sit virke som leder af Margrethebørnehaven i næsten 34 år med en velbesøgt afskedsreception i Landbohjemmet.

Haubuf ville ikke være Haubuf, hvis han ikke benyttede dagen til at sende et signal til Syddjurs Byråd, hvor han selv har sæde.

Den afgåede leder, der fortsætter på nedsat blus i en konsulentfunktion frem til årsskiftet, håber inderligt, at

Margrethebørnehaven fortsætter med samme ledelsesstruktur og organisering som nu.

“Jeg efterlader en børnehave i topform, og jeg håber meget for børn, forældre og det dygtige personale, at Margrethebørnehaven får lov til at fortsætte på de nuværende vilkår. Lederstillingstillingen bør slås op nu, så en ny leder kan være klar 1. januar 2018,” lød det fra Christian Haubuf.

Et ønske, som også medarbejderne har givet udtryk for.

“I forbindelse med en leders fratræden undersøges og overvejes altid, om der med fordel kan ændres i ledelsesstruktur og organisering,” siger direktør Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune.

Ifølge Jørgen Andersen vil denne proces foregå i perioden frem til senest 2. kvartal 2018.

“Ledelsen af området for skoler og dagtilbud har allerede deltaget i bestyrelses- og personalemøder i Margrethebørnehaven med henblik på at afdække sådanne muligheder,” siger Jørgen Andersen.

Der vil blive konstitueret en leder, indtil den endelige ledelsesmodel er på plads.

To alternativer

Margrethebørnehaven er i dag hjemsted for 27 børnehavebørn, 12 vuggestuebørn og 13 børn med handicaps. Handicappede børn blev en del af hverdagen i Margrethebørnehaven otte år efter, at Haubuf var trådt ind ad døren første gang. Det var i den daværende Midtdjurs Kommunes levetid.

Formand for Udvalget for Familie og Institutioner, Per Zeidler, der er løsgænger i det nuværende byråd, men opstiller til kommunalvalget for Social Liberal Borgerliste, deltog i afskedsreceptionen, og han gav overfor Lokalavisen udtryk for, at det er fint at få endevendt mulige alternativer. For eksempel en model lig den på Mols, i Ådalen og i Rosmus, hvor skole og børnehave har fælles ledelse. Skolen i dette tilfælde er kommunens specialskole, Pindstrupskolen.

“Personligt støtter jeg medarbejdernes ønske om at fortsætte som nu, fordi Margrethebørnehaven er en særdeles veldrevet børnehave, men jeg kan jo ikke bestemme det alene,” understregede Per Zeidler, som vil løfte sagen op til det politiske niveau.

“Beslutningen om Margrethebørnehavens fremtid skal naturligvis diskuteres og afgøres politisk.”

“En meget mærkelig dag,” sagde Christian Haubuf om sin sidste arbejdsdag. Han håber, at Margrethebørnehaven hurtigst muligt får ansat en ny leder og fortsætter som selvstændig institution
“En meget mærkelig dag,” sagde Christian Haubuf om sin sidste arbejdsdag. Han håber, at Margrethebørnehaven hurtigst muligt får ansat en ny leder og fortsætter som selvstændig institution
33 år, stod der i glasuren på afskedskagen. Næsten 34 år blev det til på samme arbejdsplads for Christian Haubuf
33 år, stod der i glasuren på afskedskagen. Næsten 34 år blev det til på samme arbejdsplads for Christian Haubuf

Publiceret: 08. November 2017 11:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112