Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rasende narkobilist bankede dør ind i politibetjent og slog ham flere gange i ansigtet

En 31-årig mand kunne slet ikke styre sig, da han i nat blev stoppet i Grenaa

En 31-årig mand var så rasende, da han tirsdag blev standset for narkokørsel i Grenaa, at han overfaldt en politibetjent.

En patrulje stoppede manden i sin bil, da han kom kørende på Fuglevænget i Grenaa.

Det stod hurtigt klart, at den 31-årige tydeligt var påvirket af stoffer, hvorfor betjentene bad ham gå ud af bilen, da han var sigtet for narkokørsel.

Det blev manden så vred over, at han bankede bildøren hårdt ind i den ene betjent, mens han råbte, at begge betjente var nogle 'bøsserøve'.

Den ene betjent tog nu fat i hans arm for at lede ham mod patruljebilen, men det fik den 31-årige til at blive endnu mere sur, og han slog nu betjenten to gange i ansigtet.

Herefter tog betjentene hårdere fat og lagde manden i håndjern på jorden, hvor han fortsatte med at gøre modstand.

Den 31-årige blev sigtet for vold mod polititjenestemand, for at råbe skældsord efter politiet og for at køre narkokørsel.

dp

Publiceret: 09. August 2017 11:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere