Henrik Friis fra Syddjurs Kommune og borgerforeningsformand Jørgen Ørgård var på Skødshoved Havn sammen med grundejerforeningsformand Poul Kokholm. Privatfoto

Henrik Friis fra Syddjurs Kommune og borgerforeningsformand Jørgen Ørgård var på Skødshoved Havn sammen med grundejerforeningsformand Poul Kokholm. Privatfoto

Bredbånd:

Op på dupperne for at få bredbånd på Mols og Helgenæs

Borgerforeningen Mols i offensiven for at få hurtigere bredbånd i lokalområdet

Af
Af Martin Schultz

Regering og folketing har oprettet en bredbåndspulje for særligt udsatte områder i Danmark. Der er afsat en ansøgningspulje på 80 mio. kr. i 2016, som skal gøre livet nemmere for borgere, virksomheder og ejere af fritidshuse i de områder, som ikke har en tilfredsstillende internethastighed.
I den anledning har Borgerforeningen Mols lagt sig i selen for at gøre opmærksom på puljen.
”Vi har været rundt med 600 flyers i relevante postkasser på Mols og Helgenæs i de sidste uger. Vi har opsat plakater og har orienteret via annoncer i lokalaviser og på hjemmesider,” fortæller formand for Borgerforeningen Mols, Jørgen Ørgård.


Vigtigt at alle medvirker

Den afsatte pulje skal søges af lokale sammenslutninger af borgere, og forarbejdet til ansøgningen skal være gennemført senest 31. august. 
”Så der skal handles nu, og det er vigtigt, at vi alle medvirker. Ellers går puljen til andre områder, som er mere op på dupperne,” siger Jørgen Ørgård.
Jo flere tilslutninger der er på en vej eller i et område, jo større er chancerne for at blive udpeget af Energistyrelsen og få del i midlerne.

Få flere med nu

Sammen med Henrik Friis fra Syddjurs Kommune var borgerforeningens formand mødt frem med kampagnebussen forrige lørdag ved Dagli'Brugsen i Tved fra kl. 10-13 og på Skødshoved Havn fra 13.30 - 16.00. 
Bussen havde løbende besøg af interesserede, der gerne ville høre nærmere.
Jo flere tilslutninger der er på en vej eller i et område, jo større er chancerne for at blive udpeget af Energistyrelsen og dermed have mulighed for at få del i midlerne.

FAKTA

Med tilknytning til Helgenæs retter man henvendelse til en særlig postkasse bredbaandhelgenaes@gmail.com

Øvrige kan få hjælp hos www.borgerforeningen-mols.dk/sidste-nyt-2016/

Ellers hos friis@syddjurs.dk eller joergen@oergaard.dk

Publiceret 09 August 2016 15:11

SENESTE TV