Debat Syddjurs:

Glæden og tilfredsheden vandt over profitten på Søhusparken

Af Christian Haubuf (S), Syddjurs Byråd:

"Den 1.februar 2016 blev driften af Søhusparken igen kommunal efter at have været udliciteret til Forenede Care i en fireårig periode. Da kommunen genoptog driften af Søhusparken, blev der lavet en udviklingsplan for plejecenteret. 
Status er at :

  •       Ved årets start fuld belægning og venteliste
  •       Ledelsen er styrket 
  •       Organiseringen ændret 
  •       Alle medarbejdere og ledere har gennemført et længerevarende kompetenceudviklingsforløb
  •       Antallet af vikarer er reduceret væsentligt til fordel for faste medarbejdere
  •       Der er ansat yderligere kostfagligt personale så madproduktion i alle enheder er muligt 
Ved at sammenligne en brugerundersøgelse foretaget i 2015 med en  undersøgelse nu i 2017 kan det ses at : 
  •       Pårørende føler sige højere grad inddraget
  •       Pårørende vurderer, at serviceniveauet er forbedret
  •       Pårørende vurderer, at arbejdsmiljøet er forbedret 
  •       Pårørende oplever, at der i højere grad arbejdes med at tilpasse aktiviteter til beboerne
Pleje, omsorg og behandling af vore ældre medborgere skal være af høj kvalitet. Det er derfor glædeligt, at udviklingen af området er positiv. 
De kommunalt ansatte medarbejdere og ledere gør det godt og fortjener et stort skulderklap for deres indsats."
 

Publiceret 21 April 2017 15:14

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV

Kræftramte børn får tur i Djurs Sommerland

Normalt står hverdagen på hvile, lektier og ind i mellem blodprøver og kemo for 13-årige Mikkel G. Nielsen fra Galten. Men i dag får han sammen med andre kræftsyge børn fra Skejby Sygehus og deres familier mulighed for at glemme hverdagen lidt med en tur i Djurs Sommerland.

Det er Lions Club Aarhus Régina og Lions ungdomsklub Leo Club Aarhus Nord, der har arrangeret sommerturen til Djurs Sommerland.

"Jeg har glædet mig til i dag, fordi Lions Club har arrangeret, at vi unge kommer i Djurs Sommerland og hygger os og har det mega sjovt. Sådan nogle arrangementer kommer der tit nogle af for at vi skal glemme vores kemodage og have det sjovt," siger Mikkel G. Nielsen.

Væk fra hverdagen

Mikkel G. Nielsen fik i efteråret konstateret leukæmi. En lidt sjælden form, hvor det er t-cellerne, der ramt.

"De første otte måneder, har været hårde. Der har han fået blok-kure, som er en hård kemokur. Halvdelen af tiden har han været indlagt. Derfor er det rart at han nu er frisk nok til at være med i dag," fortæller Lis-Lotte Nielsen, som er mor til Mikkel.

Derfor er det også en Mikkel G. Nielsen, der har kørestolen med i dag, så han ikke bliver alt for træt. Men en af de vildeste forlystelser var alligevel øverst på dagens to-do liste, og blev som den første krydset af.

"Det er den sjoveste forlystelse der er herude. Det er fedt, det går så hurtigt, især det sving, der kommer i starten," fortæller 13-årige Mikkel G. Nielsen, der førhen har haft sæsonkort til forlystelsesparken.

Giver et afbræk

Det er 17. gang, at Lions Club har arrangeret turen for børnene og deres familier. Lions Club er verdens største private humanitære hjælpeorganisation. Pengene til sommerlandsturen kommer fra klubbernes kontingentkasse og fra aktivitetskassen – altså penge, de har tjent ved eksempelvis kræmmermarkeder, bankospil med mere.

”Formålet med den årlige udflugt er at give de sygdomsramte familier et afbræk fra en hverdag præget af sygdom. I løbet af dagen kan hele familien hygge sig og have det sjovt sammen i forlystelserne – et samvær, som der ikke altid er mulighed for på afdelingen. Samtidig får familierne mulighed for at møde andre familier i lignende situationer, og de får tid til at tale sammen og lære hinanden bedre at kende,” fortæller formand for Lions Club Aarhus Régina, Solvejg Kaae Hansen.