KV17 - debat Syddjurs:

DF forsvarer danske værdier og siger nej til inklusionsmodel version Syddjurs

Af Per Dalgaard, Syddjurs Byråd, spidskandidat for Dansk Folkeparti til KV17:

Så er en lang række af valgmøder i Syddjurs Kommune begyndt. Et spændende et af slagsen fandt sted tirsdag aften i Hornslet Hallen, indkaldt af Hornslet Distriktsråd.

I den første 2 minutters runde pr. liste talte jeg om et par af Dansk Folkepartis mærkesager.

Det var ÆLDRE, BØRN og UNGE, samt DANSKE VÆRDIER.

I min indledning sagde jeg, at det var min opfattelse, at ingen af mine med debutanter ville nævne det yderst vigtige emne, danske værdier. Og jeg fik ret. Ingen af de 11 kandidater nævnte dette med et ord.

Jeg startede med af konkludere, at den inklusionmodel et flertal i byrådet har gennemført, hvor der skal være plads til alle typer børn i en almindelig folkeskoleklasse, har en meget uhelddig påvirkning på klassemiljøet, på lærerne og ikke mindst på børnene i klassen. Den store opmærksomhed et barn med specielle behov har, tages fra den undervisning de andre børn har krav på. Det modargument jeg hører for tilhængerne om, at der er fulgt penge med, samt en til to ugers uddannelse af et antal lærere, forslår intet. Resultatet er, at ressourcestærke forældre vælger privatskole til deres børn. Over 20 procent af børnene går nu i privatskole i Syddjurs.

Dertil er afskaffelsen af modtageklasser for de såkaldte to-sprogede (som reelt er ET-sprogede) en meget dårlig ide. Som det fungerer nu, kan en elev fra Afrika eller Mellemøsten komme ind i en klasse, og der sidde i over 30 timer i hver uge uden at forstå noget som helst af, hvad der foregår. Det er mere end en katastrofe. Hvem vil påtage sig ansvaret for denne skolegang, hvor eleven intet lærer?

En stor del af de danske værdier hænger sammen med det der foregår i folkeskolen, hvor selv små piger i de yngste klasser møder op med tørklæde på. Ingen skal bilde mig ind, at det har de valgt selv. Nej, det har forældrene valgt for dem, hvorved de via deres børn signalerer, at de tager afstand fra det danske samfund, og den ligestilling vi har mellem mænd og kvinder. Derfor ønsker Dansk Folkeparti et forbud mod at elever, og lærere, bærer tørklæde i skolen. På trods af at disse små piger og deres forældre kommer fra samfund, hvor kaos, vold og korruption hersker, ønsker de at videreføre en sådan kaotisk samfundsmodel her i Danmark. Det er ganske uacceptabelt.

Dansk Folkeparti vil fortsat arbejde intenst på at bevare vore sekulære og kristne værdier i hele samfundet, og afvise ethvert tiltag til at give køb på disse, specielt på de kommunale institutioner.”

Publiceret 11 October 2017 15:10

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV

Kræftramte børn får tur i Djurs Sommerland

Normalt står hverdagen på hvile, lektier og ind i mellem blodprøver og kemo for 13-årige Mikkel G. Nielsen fra Galten. Men i dag får han sammen med andre kræftsyge børn fra Skejby Sygehus og deres familier mulighed for at glemme hverdagen lidt med en tur i Djurs Sommerland.

Det er Lions Club Aarhus Régina og Lions ungdomsklub Leo Club Aarhus Nord, der har arrangeret sommerturen til Djurs Sommerland.

"Jeg har glædet mig til i dag, fordi Lions Club har arrangeret, at vi unge kommer i Djurs Sommerland og hygger os og har det mega sjovt. Sådan nogle arrangementer kommer der tit nogle af for at vi skal glemme vores kemodage og have det sjovt," siger Mikkel G. Nielsen.

Væk fra hverdagen

Mikkel G. Nielsen fik i efteråret konstateret leukæmi. En lidt sjælden form, hvor det er t-cellerne, der ramt.

"De første otte måneder, har været hårde. Der har han fået blok-kure, som er en hård kemokur. Halvdelen af tiden har han været indlagt. Derfor er det rart at han nu er frisk nok til at være med i dag," fortæller Lis-Lotte Nielsen, som er mor til Mikkel.

Derfor er det også en Mikkel G. Nielsen, der har kørestolen med i dag, så han ikke bliver alt for træt. Men en af de vildeste forlystelser var alligevel øverst på dagens to-do liste, og blev som den første krydset af.

"Det er den sjoveste forlystelse der er herude. Det er fedt, det går så hurtigt, især det sving, der kommer i starten," fortæller 13-årige Mikkel G. Nielsen, der førhen har haft sæsonkort til forlystelsesparken.

Giver et afbræk

Det er 17. gang, at Lions Club har arrangeret turen for børnene og deres familier. Lions Club er verdens største private humanitære hjælpeorganisation. Pengene til sommerlandsturen kommer fra klubbernes kontingentkasse og fra aktivitetskassen – altså penge, de har tjent ved eksempelvis kræmmermarkeder, bankospil med mere.

”Formålet med den årlige udflugt er at give de sygdomsramte familier et afbræk fra en hverdag præget af sygdom. I løbet af dagen kan hele familien hygge sig og have det sjovt sammen i forlystelserne – et samvær, som der ikke altid er mulighed for på afdelingen. Samtidig får familierne mulighed for at møde andre familier i lignende situationer, og de får tid til at tale sammen og lære hinanden bedre at kende,” fortæller formand for Lions Club Aarhus Régina, Solvejg Kaae Hansen.