Det gode liv på landet:

Arkitekturpris til smukt landsbyhus i Boeslum

Komiteen bag Syddjurs Kommunes Arkitektur- og Bevaringspris 2017 var ikke i tvivl om, at Anne Dorthe La Cour’s funktionelle og ladelignende landsbyhus skulle have årets pris

Af
Af Lars Norman Thomsen

Syddjurs Kommunes Arkitektur- og Bevaringspris 2017 blev uddelt på Arkitekturens Dag 2. oktober 2017. Den glade modtager var Anne Dorthe La Cour for hendes nybyggede og meget smukke landsbyhus med tilhørende gårdhave i Boeslum.

Komiteen bag Arkitektur- og Bevaringskomiteen havde i år valgt at sætte fokus på landsbyhuset og det gode liv i landsbyen, og der blev fremsendt mange forslag til komiteen, som i slutspurten ikke var i tvivl om, at det ladelignende landsbyhus i Boeslum var en værdig vinder i tæt konkurrence med den nybyggede spejderhytte i Hornslet.

Det afslørede viceborgmester og formand for Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur, Kirstine Bille, da hun motiverede komiteens valg og hædrede den glade vinder ved en lille festlighed på adressen i Boeslum.

“Vi har i år valgt at sætte fokus på det gode liv på landet og landsbyhuset, og vi har valgt at give årets pris til et projekt, der på fornem vis gentænker længehuset. Længehuset er den oprindelige bygningsform på landet. Det vindende projektet forholder sig til den omkringliggende landsby på en smuk og værdig måde, hvilket også har været medvirkende til at valget er faldet på netop dette projekt. Vi vil gerne anerkende og glæde os over, at der i kommunen er projekter, der bidrager til det gode liv i landsbyen og som er smukt afpasset omgivelserne og det bebyggede miljø i landsbyen. Vi håber det præmierede projekt kan være til inspiration for alle, der gerne vil bygge i landsbyen,” lød hyldestordene fra Kirstine Bille.

Der er højt til loftet på alle måder i det smukke landsbyhus i Boeslum. Indretningen emmer af glæde, velvære og en lyst til at få besøg. Foto: Lars Norman Thomsen

Der er højt til loftet på alle måder i det smukke landsbyhus i Boeslum. Indretningen emmer af glæde, velvære og en lyst til at få besøg. Foto: Lars Norman Thomsen

Smuk plakette af glas

Alle har kunnet indstille forslag til kandidater til prisen. Komiteen valgte i alt 10 forslag ud, som komiteen efterfølgende besigtigede.
Blandt de udvalgte forslag var også projekter som på forskellig vis har haft positiv indflydelse på landsbyen og det gode liv på landet.

Med prisen følger en smuk plakette af glas, udformet af kunstner Micha Karlslund, fra Handrup ved Ebeltoft.
Anne Dorthe La Cour har samarbejdet med en arkitekt og en lokal håndværker om opførelsen af det unikke landsbyhus, der er på 126 kvadratmeter.
Uden at ville afsløre prisen for herligheden, vil hun godt røbe, at det med omtanke kan lade sig gøre at bygge et landsbyhus til rimelige penge.

  • Komiteen bag Syddjurs Kommunes Arkitektur- og Bevaringspris 2017 består af: viceborgmester og udvalgsformand Kirstine Bille, som er formand for komitéen. Endvidere af Anna Søgaard Nielsen, udpeget af Foreningen By- og Landskabskultur i Syddjurs - BLIS, Jørgen Nyhuus, udpeget af museumsforeningen og lokalarkiverne, Jakob C. Pedersen, udpeget som akademisk uddannet arkitekt og Poul Møller, Direktør i Syddjurs Kommune
  • Se videoindslag på www.facebook.com/adresseavisen

Publiceret 12 October 2017 11:06

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV

Kræftramte børn får tur i Djurs Sommerland

Normalt står hverdagen på hvile, lektier og ind i mellem blodprøver og kemo for 13-årige Mikkel G. Nielsen fra Galten. Men i dag får han sammen med andre kræftsyge børn fra Skejby Sygehus og deres familier mulighed for at glemme hverdagen lidt med en tur i Djurs Sommerland.

Det er Lions Club Aarhus Régina og Lions ungdomsklub Leo Club Aarhus Nord, der har arrangeret sommerturen til Djurs Sommerland.

"Jeg har glædet mig til i dag, fordi Lions Club har arrangeret, at vi unge kommer i Djurs Sommerland og hygger os og har det mega sjovt. Sådan nogle arrangementer kommer der tit nogle af for at vi skal glemme vores kemodage og have det sjovt," siger Mikkel G. Nielsen.

Væk fra hverdagen

Mikkel G. Nielsen fik i efteråret konstateret leukæmi. En lidt sjælden form, hvor det er t-cellerne, der ramt.

"De første otte måneder, har været hårde. Der har han fået blok-kure, som er en hård kemokur. Halvdelen af tiden har han været indlagt. Derfor er det rart at han nu er frisk nok til at være med i dag," fortæller Lis-Lotte Nielsen, som er mor til Mikkel.

Derfor er det også en Mikkel G. Nielsen, der har kørestolen med i dag, så han ikke bliver alt for træt. Men en af de vildeste forlystelser var alligevel øverst på dagens to-do liste, og blev som den første krydset af.

"Det er den sjoveste forlystelse der er herude. Det er fedt, det går så hurtigt, især det sving, der kommer i starten," fortæller 13-årige Mikkel G. Nielsen, der førhen har haft sæsonkort til forlystelsesparken.

Giver et afbræk

Det er 17. gang, at Lions Club har arrangeret turen for børnene og deres familier. Lions Club er verdens største private humanitære hjælpeorganisation. Pengene til sommerlandsturen kommer fra klubbernes kontingentkasse og fra aktivitetskassen – altså penge, de har tjent ved eksempelvis kræmmermarkeder, bankospil med mere.

”Formålet med den årlige udflugt er at give de sygdomsramte familier et afbræk fra en hverdag præget af sygdom. I løbet af dagen kan hele familien hygge sig og have det sjovt sammen i forlystelserne – et samvær, som der ikke altid er mulighed for på afdelingen. Samtidig får familierne mulighed for at møde andre familier i lignende situationer, og de får tid til at tale sammen og lære hinanden bedre at kende,” fortæller formand for Lions Club Aarhus Régina, Solvejg Kaae Hansen.