Ahmad Al-Bahadli er forårets spiller og topscorer hos oprykkerne i IF Midtdjurs. Arkivfoto: Martin Schultz
Ahmad Al-Bahadli er forårets spiller og topscorer hos oprykkerne i IF Midtdjurs. Arkivfoto: Martin Schultz
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Seriefodbold - Serie 3: IF Midtdjurs slutter med storsejr over bundprop

Ahmad Al-Bahadli scorede fire mål, da IF Midtdjurs slog Kristrup B med 8-2 efter 5 – 0 ved pausen

Kampfakta

Herrer Serie 3, Pulje 35
IF Midtdjurs - Kristrup B 8 – 2 (5 – 0)
Lørdag 17. juni kl. 13.30 på Ryomgård Stadion

Målscorere:
1 - 0 Ahmad Al-Bahadli (6. min.)
2 - 0 Ahmad Al-Bahadli (23. min.)
3 - 0 Jonas Simonsen (34. min.)
4 - 0 Ahmad Al-Bahadli 35. min.)
5 - 0 Mikkel Fanø (40. min.)
6 - 0 Emil Ring Kristensen (63. min. straffespark)
7 - 0 Ahmad Al-Bahadli (73. min.)
7 - 1 Kristrup B (73. min.)
7 - 2 Kristrup B (77. min.)
8 - 2 Jonas Simonsen (79. min.)

IF Midtdjurs' holdopstilling:
Ahmad Al-Bahadli
Alan Djozic
Anel Alagic
Emil Ring Kristensen
Flemming Nielsen
Jeppe Gribsholt
Jesper Bager
Jonas Simonsen
Martin Jelle Pedersen
Michael Stegger
Mikael Riis
Mikkel Fanø
Nikolaj Brasch
Tobias Aude Gudumlund

Det var topholdet mod bundproppen og en kamp held uden betydning, da IF Midtdjurs lørdag eftermiddag fik besøg af Kristrup B på Ryomgård Stadion.

IF Midtdjurs havde sikret sig oprykning på forhånd og Kristrup B var med kun 2 point i 13 for længst rykket ud, så det lignede en absolut overkommelig opgave for hjemmeholdet. Et pænt antal tilskuere var dukket op i det flotte sommervejr, hvor en lokal kampsponsor havde sørget for en pølsevogn på anlægget og gav den første pølse gratis til alle tilskuere.

”Det var en kamp, hvor der var klasseforskel. Vi kunne have lavet dobbelt så mange mål,” siger IF Midtdjurs' holdleder Peter Møller, som kunne se forårets store profil Ahmad Al-Bahadli score fire mål.

”To af dem var i særklasse,” siger Peter Møller.

Ahmad Al-Bahadli blev efter kampen både kåret til forårets topscorer og forårets profil, mens den unge forsvarsspiller Martin Jelle Pedersen fik forårets fidus for sin indsats.

”Ahmad Al-Bahadli kom til klubben i foråret efter at være flyttet til byen, fordi han er ved at tage en pilotuddannelse på Aarhus Lufthavn. Han udtrykte stor glæde over at være i klubben og var meget glad for den måde han er blevet modtaget,” siger Peter Møller om den irakisk-fødte spiller, som tidligere har spillet på højeste Serie-niveau i Nordsjælland og har været en klar forstærkning af IF Midtdjurs i foråret.

”Han er en meget målfårlig spil, og har flere gange i foråret været den kampafgørende spiller med vigtige scoringer i vores kampe,” siger Peter Møller.

Flere flotte mål

Der var ikke gået mange minutter, før Ahmad Al-Bahadli viste sin målfarlighed med en scoring til 1-0 på et oplæg af Anel Alagic.

Efter 10 minutter brændte Tobias Gudumlund et straffespark ved at sparke svagt og forudsigeligt, men efter 23 minutter modtog Ahmad Al-Bahadli bolden fra Jonas ”Joe Hipster” Simonsen og satte tre mand af og scorede et af kampens bedste mål efter en solopræstation.

Jonas ”Joe Hipster”, som også har haft et målrigt forår, scorede til 3-0 på et oplæg fra Tobias Gudumlund inden Ahmad Al-Bahadli scorede på et af sine karakteristiske tørre skud fra kanten af feltet inden en anden af hjemmeholdets målforlige spillere Mikkel Fanø fem minutter før pausen tog en dribletur og rundede tre Kristrup forsvarere og en målmand inden han lagde bolden i kassen til 5-0.

Tre veteraner på banen

Det var en varm eftermiddag, men IF Midtdjurs holdt presset på gæsterne og efter 63 minutter kunne Emil Ring Kristensen score på et straffespark, som blev begået med Anel Alagic.

”Netop Emil Ring Kristensen og Anel Alagic er to unge spillere, som virkelig har udviklet sig i dette forår,” siger holdleder Peter Møller.

Ahmad Al-Bahadli scorede sit fjerde mål efter en ny solopræstation, men da bolden skulle gives op, reducerede Kristrup B på kampens mest besynderlige scoring.

”Bolden blev givet op og derefter sparket direkte på mål. Den sejlede henover forsvar og målmand Nikolaj Brasch og kilede sig i mål under overliggeren,” fortæller Peter Møller.

IF Midtdjurs havde et par rutinerede herrer siddende på bænken og det gav indhop til absolutte veteraner som træner Jesper Bager, den tidligere måltyv Flemming Nielsen og der var sæsondebut til 52-årige Mikael Riis.

IF Midtdjurs fik således en komfortabel sejr at gå på sommerferie på. Holdet starter op igen i uge 30 og det bliver med det samme trænerteam med Jesper Bager, Jens Ring Kristensen og Peter Møller ved roret.

Publiceret: 20. Juni 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Syddjurs

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere