Juletrælysene tændes allerede lillejuleaften på herregårdsmuseet Gammel Estrup, hvor der bliver illuderet juleaften anno 1918. Pressefoto
Juletrælysene tændes allerede lillejuleaften på herregårdsmuseet Gammel Estrup, hvor der bliver illuderet juleaften anno 1918. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Som i gamle dage: Juleaften på Gammel Estrup anno 1918

Herregårdsmuseet i Auning holder 23. december juleaften som for 99 år siden, da folk kendte deres plads

FAKTA

Julegudstjenesten i slotskapellet på Gammel Estrup finder sted lillejuleaften klokken 14. 

Lørdag 23. december er Gammel Estrup - Herregårdsmuseet åbent klokken 10-16. I løbet af dagen er der julestuer og boder. Herregårdskøkkenet er åbent med salg af kaffe og kage, og

Auning-spejderne sælger æbleskiver. 

Se det fulde opdaterede program for juleaktiviteterne på www.gammelestrup.dk.

Herregårdsmuseet Gammel Estrup i Auning inviterer indenfor til en helt særlig juleoplevelse 23. december klokken 14.

Her kan man være med til en gudstjeneste, som den udspillede sig for herskab og tjenestefolk for knap hundrede år siden, da den sidste greve boede på Gammel Estrup. Efterfølgende kan man følge med i Riddersalen, hvor greven inviterer til juletræsdans.

I slotskapellet sidder mændene i den ene side og kvinderne i den anden. Herskabet sidder på herskabsstolene, og tjenestefolk og andre sidder bagved, mens præsten prædiker, og hele menigheden synger julen ind.

Dans om træet med greven

Vi er altså med til julegudstjeneste på herregården Gammel Estrup. Årstallet er 1918.

”Der var forskel på julen blandt herskab og tjenestefolk. Dels var der arbejdet, og dels var der maden. Tjenestefolkene arbejdede i løbet af dagen med at klargøre, og til aften spiste man hver for sig. Fælles for herskab og tjenestefolk var dog gudstjenesten i kirken og juletræet i riddersalen, hvor tjenestefolkene helt ekstraordinært fik lov til at komme op og gå med grevefamilien rundt om træet og synge salmer. De fik også julegaver af herskabet,” forklarer Anders Sinding, som er museumsformidler ved Gammel Estrup.

Det er denne særlige juletradition på herregården, som Gammel Estrup vil vække til live den 23. december.

Juleaften i 1918 i slotskapellet sad folk, hvor deres stand tilskrev, men tjenestefolkene fik dog lov at danse om træet med grevefamilien. Pressefoto
Juleaften i 1918 i slotskapellet sad folk, hvor deres stand tilskrev, men tjenestefolkene fik dog lov at danse om træet med grevefamilien. Pressefoto

Greven byder op til dans

Efter gudstjenesten i slotskapellet inviteres alle gæster ovenpå til første sal. Her venter herskabsfamilien i forgemakket sammen med gæsterne, indtil greven har tændt juletræet. Når det er gjort, banker greven tre gange på døren, og så bliver den revet op, så alle kan se juletræet i al sin strålende pragt - ligesom i gamle dage på herregården.

”Alle inviteres med til at synge og danse om juletræet, og herefter giver greveparret gaver til deres børn og tjenestefolk. Vi ved, at gaverne før tiden blev givet efter tur. Først til børnene og derefter til tjenestefolkene. Børnene fik forskelligt legetøj, og tjenestefolkene mere praktiske genstande. Dem, der fik gaver, måtte selvfølgelig takke og bukke og neje, når de modtog gaverne,” siger Anders Sinding

Efter gave-givningen skal træet naturligvis spises, og der er juleknas og æbler til alle gæster, som lægger vejen forbi herregården.

Publiceret: 21. December 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt