Rønde BTKs bedste herrespillere i 2. Division møder lørdag Hørning og Ribe i Rønde Idrætscenter, hvor B75 gør det samme. Screendump fra Dansk Bordtennis Forbunds hjemmeside

Rønde BTKs bedste herrespillere i 2. Division møder lørdag Hørning og Ribe i Rønde Idrætscenter, hvor B75 gør det samme. Screendump fra Dansk Bordtennis Forbunds hjemmeside

Rønde BTK klar til to spændende topkampe

Herreholdet i 2. Division kan spille sig tættere på en oprykning lørdag i Rønde Idrætscenter

Af
Lars Norman Thomsen

RØNDE Rønde Bordtennisklub (RBTK) kunne i 2018 fejre 30 års jubilæum, men klubbens ledelse har valgt først at markere dagen på lørdag - 19. januar 2019 - i forbindelse med årets første hjemmestævne for klubbens flagskib, herreholdet i 2. Division, der lige nu topper rækken. Kvartetten med 2. Divisions klart bedste spiller, polske Jakub 'Kuba' Dorocinski - samt Michael Knudsen, John Sabalic og den spillende formand Jonas Agerholm, møder Hørning og Ribe, henholdsvis nummer 4 og 5 i 2. Division i øjeblikket.

Storklubben B75 fra Hirtshals ligger nummer placeret som nummer to i rækken. Holdet fra Vestkysten dukker også op i Rønde Idrætscenter på lørdag for at dyste mod Hørning og Ribe. Kampene spilles klokken 11 og klokken 15.

Klokken 13.30 inviterer Rønde BTK til et jubilæumsarrangement for sponsorer, nuværende og tidligere medlemmer og andre med en aktie i bordtennissporten. Af hensyn til det praktiske arrangement bedes interesserede jubilæumsgæster melde tilbage på klubbens facebook eller til Søren Melgaard på mobil 21613606.

Publiceret 17 January 2019 07:00