Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Spritbilist varetægtsfængslet efter episode med skud og biljagt

Politiet måtte natten til søndag affyre varselsskud mod beruset bilist på Hoedvej syd for Grenaa

En 40-årig mand fra Thorsø blev mandag varetægtsfængslet frem til 27. marts efter en kendelse i Landsretten.

Manden blev allerede søndag fremstillet i retten i Randers, men blev her løsladt i Byretten. Afgørelsen blev dog kæret og Landsretten afsagde mandag kendelse om varetægtsfængsling.

Manden kom i klammeri med politiet sent lørdag aften, da en patrulje kl. 23.11 blev sendt til Hoedvej syd for Grenaa, hvor der holdt et køretøj med en tilsyneladende beruset bilist.

Da politiet ankom, forsøgte manden at køre fra stedet. Det gik ikke så godt, for dels ramte han et skilt, og derefter bakkede han ind i patruljevognen.

Da den berusede bilist derefter kørte frem mod den ene politimand, måtte denne affyre varselsskud.

Den berusede bilist stak af, og efter en længere forfølgelse blev flugtbilen bragt til standsning og den berusede fører anholdt. Der blev blandt andet brugt sømmåtter for at stoppe bilisten under forfølgelsen.

Den 40-årige mand fra Thorsø blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 252 (på hensynsløs måde volder nærliggende fare) og forsøg på vold mod nogen i offentlig tjeneste efter straffelovens § 119.

Publiceret: 14. Marts 2017 20:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112
ERROR: Macro disqus is missing!