Allan Villadsen fra The Blue Van sang for, da Fredes Tyroler Rock indtog scenen.
Allan Villadsen fra The Blue Van sang for, da Fredes Tyroler Rock indtog scenen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

The Blue Van gav plads til lokale musikere

Fredes Tyroler Rock fra Skødstrup gav et nummer til The Blue Vans intimkoncert på Hotellet i Rønde

Af Martin Schultz. Fotos af Martin Andersen, Teaterkompagniet
Fredes Tyroler Rock er et vband fra Skødstrup. Med på scenen på Hotellet i Rønde var: Frederik Givskov Oskar Leo, guitar Jacob Tjerrild, guitar Tobias Uhd

Fire purunge musikere fra Skødstrup fik sig en på opleveren, da de forrige onsdag var kommet til koncert med The Blue Van på Hotellet i Rønde.

Midt i koncerten kom det frem, at The Blue Van engang havde spillet på Ungdomsringens musikfestival i Aalborg.

Det havde tre-fire unge drenge blandt publikum også, lød det fra salen. The Blue Van på scenen mente, at det skulle drengene have lov at bevise.

Efter lidt overtalelse rejste fire purunge knægte sig op. God nok lidt betuttede, men de fik overladt stjernebandets instrumenter og spillede koncentreret, men dygtigt.

De unge drenge præsenterede sig som Jacob, Frederik, Oskar og Tobias fra ”Fredes Tyroler Rock”.

”Det var heldigt at drengene faktisk kunne spille,” lød det tørt fra The Blue Van guitaristen Søren Christensen efter seancen.

De unge lokale musikeres optræden var med til at give det unge publikum en helt unik aften på Hotellet i Rønde.

Unplugged for første gang

Det var i det hele taget en aften i ungdommens tegn, da rockbandet The Blue Van gav denne uvante intimkoncert på scenen i Teatersalen på Hotellet. Enkelte voksne havde sneget sig med blandt publikum, der ellers var de unges helt og aldeles.

The Blue Van har ikke spillet unplugged før undtagen engang, hvor al strømmen røg under en koncert.

The Blue Van på den intime scene omgivet af et spørgelystent publikum.
The Blue Van på den intime scene omgivet af et spørgelystent publikum.

Livet på landevejen

Mellem musiknumrene gav bandet åbenhjertigt svar på alle mulige og umulige spørgsmål fra det nysgerrige publikum.

”I kan bare række hånden i vejret, hvis I har nogen spørgsmål," lød det fra guitaristen Søren Christensen.

Aftenen blev derfor til en hel fortælling om bandets opståen, om deres op- og nedture og deres liv på landevejen.

Shanghai Akademiets dansegruppe optrådte før koncerten og et Tina Dickow-jam band deres unge venner blandt publikum en prøve på deres kunnen.

Koncerten var arrangeret af Teaterkompagniet – Syddjurs Egnsteaters ungdomsscene VærelZe 313.

Næste arrangement på Hotellet bliver en stand up aften onsdag 23. februar.

Shanghai Akademiets dansegruppe varmede op til koncerten.
Shanghai Akademiets dansegruppe varmede op til koncerten.
Publiceret: 08. Februar 2011 11:55

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!