Børnene på årets julekalender spiller håndbold eller fodbold i IF Midtdjurs. Foto: Anne Steen, Impact
Børnene på årets julekalender spiller håndbold eller fodbold i IF Midtdjurs. Foto: Anne Steen, Impact
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ungdomsarbejde: Håndbold- og fodboldbørn på årets julekalender

IF Midtdjurs starter lørdag salget af årets julekalender til støtte for håndbold- og fodboldafdelingen

Det er med at være hjemme og have 25 kr. klar, når børn og voksne fra IF Midtdjurs' håndbold- og fodboldafdeling lørdag 4. november mellem kl. 10 og 14 vil gå rundt til alle adresser i Ryomgård med årets julekalender under armen.

”Vi mødes i klubhusets cafeteria og har delt hele byen op i forskellige ruter, så vi kan komme rundt til alle,” siger Henriette Sørensen fra IF Midtdjurs' fodboldafdeling, som koordinerer salget af årets julekalender.

”De mindste børn følges med en voksen, mens større børn kan gå sammen,” siger Henriette Sørensen, som håber borgerne tager godt imod børnene.

Lokal støtte

IF Midtdjurs har tradition for at sælge en julekalender, som kan støtte arbejdet med håndbolden og fodbolden i Ryomgård.

I år er motivet en masse glade håndbold- og fodboldbørn, som fotografen Anne Steen fra Impact i Rønde har fotograferet på en bakke ved idrætsanlægget.

”Det er i år en skrabekalender, hvor de 24 skrabefelter er ude i siderne af kalenderen, så fotografiet af børnene ikke bliver forstyrret. I skrabefelterne gemmer sig forskellige julemotiver, og er man blandt de heldige, kan man vinde gavekort til forretninger i byen,” fortæller Henriette Sørensen.

Julekalenderen støttes af en lang række lokale forretninger og virksomheder, som får trykt deres logo på bagsiden af kalenderen.

Udover at gå fra hus til hus på lørdag, vil håndbold- og fodboldbørn fremover også sælge julekalenderen ved SuperBrugsen og XL-Byg på udvalgte dage, ligesom julekalenderen også kan købes i Midtdjurshallen og i klubhusets cafeteria.

Publiceret: 31. Oktober 2017 21:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere