Allingaabro/Nøragers U15 årgang, der består af 21 spillere, får Allan Haslund som cheftræner i den kommende sæson. Foto: Allingaabro/Nørager
Allingaabro/Nøragers U15 årgang, der består af 21 spillere, får Allan Haslund som cheftræner i den kommende sæson. Foto: Allingaabro/Nørager
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ungdomsfodbold: Allan Haslund atter på træningsbanen

Den mangeårige seniortræner i Nørager og før da, Allingåbro, har sagt ja til at være ungdomstræner

Allingaabro/Nøragers talentfulde U15 årgang med 21 spillere (årgang 2003), der helt suveræn vandt sin Liga 3-række, 11-mands, i den netop afsluttede sæson og tillige Drenge C-rækken for ottemandshold, har fået ny cheftræner.

Det er ingen ringere end Allan Haslund, Allingåbro, som ellers mest har trænet seniorer, senest Nørager i Serie 1.

Allan Haslud afløser Claus Vestergaard, der ikke kunne blive enige med ledelsen i Allingaabro/Nørager om betingelserne for at fortsætte.

“Claus har gjort det virkelig flot med drengene, så der bliver noget at leve op til,” erkender Allan Haslund, der har fulgt truppen tæt i den forgange sæson, fordi hans søn, Viktor Haslund, spiller med på 11-mandsholdet.

Seriøst projekt

Allan Haslund skal samarbejde med Claus 'Pylle' Pedersen, Christian Basballe (fast mand på Vivilds Serie 3 hold) og Ulrik Ankerstjerne.

“Vi skal være fælles om opgaven, og jeg glæder mig til samarbejdet, men ikke mindst at komme i gang på træningsbanen for alvor,” siger en altid dedikeret Allan Haslund, som ser en stor opgave i både at udvikle og fastholde drengene, så der ad åre kommer et godt kuld op til de to samarbejdsklubbers seniorafdelinger.

“Jeg har sagt ja til det her, fordi jeg mener det seriøst,” understreger Allan Haslund.

“Jeg kan sagtens se mig selv være med til at træne truppen de næste 2-3 år, for der bliver masser af sportslige udfordringer, og så ved jeg, at drengene er stabile og gerne vil træne.”

Allan Haslund fik tilbudt trænertjansen for Nøragers seniorer til sæson 2018, men takkede efter lidt overvejelser pænt nej tak.

Spændende kampe i Liga 2

Den rutinerede træner er klar over, at der vanker et hårdt forår i Liga 2, hvor niveauet er væsentligt højere end i Liga 3.

“Vi bliver matchet hårdt i alle kampe, men det udvikler kun spillerne,” siger Allan Haslund.

Drengene fik allerede en forsmag på, hvad det vil sige at spille med på en af ungdomsfodboldens øverste hylder, da Allingaabro/Nørager i foråret 2017 var placeret i U14 Drenge Vest 2.

Her blev det til en sidsteplads, men drengene bed alligevel godt fra sig.

Med i Vinterserien

Truppen træner i vinterperioden en gang om ugen udendørs. Hertil kommer den indendørs træning og de kampe, der følger med.

“Vi er tilmeldt DBU Jyllands Vinterserie, hvor vi spiller første kamp torsdag 2. november mod Grenaa på kunstgræsbanen i Vivild,” siger Allan Haslund.

Der venter fem kampe i Vinterserien inden juleferien.

I midten af januar 2018 skrues blusset op igen træningsmæssigt med 2-3 ugentlige træninger udendørs, og der venter sandsynligvis også en træningsweekend inden turneringstart i Liga 2 til april 2018.

Publiceret: 26. Oktober 2017 11:06

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt