Aunings U15 drenge kan søndag konsolidere førstepladsen i rækken yderligere ved at besejre Hadsten. Foto: Auning IF
Aunings U15 drenge kan søndag konsolidere førstepladsen i rækken yderligere ved at besejre Hadsten. Foto: Auning IF
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ungdomsfodbold: Auning knægte klar til topkamp søndag

Hadsten SK er det eneste hold hidtil, der har taget point fra Aunings U15 drenge, så derfor er der dømt revanche søndag på Auning Stadion

Aunings U15 drenge-1 inviterer til topkamp søndag klokken 15 på Auning Stadion.

Det er Hadsten SK, der er gæster, og Favrskov-klubben er det hidtil eneste hold, som har formået at vinde over Auning i dette forår.

Hadsten SK vandt opgøret mod topholdet med 2-1.

"Det var langt under niveau, men vi kunne alligevel have stjålet det ene point. Hadsten scorer et mål i hver halvleg. Vi viser først lidt vilje i de sidste ti minutter, hvor vi får skadet vores målmand med en mindre hjernerystelse efter en meget hård behandling fra en Hadsten-angriber. Frederik Nicolajsen reducerede med fem minutter igen og herefter forsøgte vi at presse på, men uden held – det ville også have været ufortjent," siger Aunings cheftræner Jeppe Friis.

Siden denne begmand har Auning vundet 3-0 over VSK Aarhus, som har oplevet en kæmpe åreladning af spillere de seneste måneder og har endda måtte trække deres hold i Vest-kredsen. 

"VSK Aarhus er klart det dårligste hold vi har mødt, og vi cruisede en sikker sejr hjem på 3-0. Et resultat som sagtens kunne have været 3-4 mål større uden, at det havde været for meget," siger Jeppe Friis.

Lasse Katholm scorede to gange og Mikkel Knudsen en enkelt.

Storspil mod HEI

Senest formåede Auning at vinde 2-1 over HEI.

"Det er markant det bedste hold, som vi har mødt. Vi spiller en fin første halvleg med få skønhedsfejl, men er under voldsomt pres fra et dygtigt HEI-mandskab. HEI bringer sig fortjent efter spil og chancer foran fem minutter før pausen," siger Jeppe Friis.

Han kunne se sine spillere steppe yderligere op efter pausen.

"Vi udligner ved Mikkel Knudsen efter to minutter. Vi tilspiller os mange chancer og holder fuldstændig HEI fra nævneværdige tilløb til chancer. Midt i halvlegen scorer Lasse Katholm kampens sidste mål."

"En forrygende 2. halvleg, hvor vores vinderinstinkt, fightervilje og mod kom til sin ret, og hvor HEI først blev farlige de sidste par minutter, hvor de kastede alt frem."

Søndag er det et topmotiveret Auning mandskab, der løber ind på Auning Stadion.

Vinder Auning rækken, skal holdet spille i Liga 3 efter sommerferien. DBU Jylland indfører fra 1. august 2017 nye notationer for samtlige ungdomsrækker. Holdene kategoriseres i følgende rækker: Liga 1, 2, 3, 4 og 5.

Publiceret: 18. Maj 2017 15:26
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!