Formanden for Ålsrode Borgerforening, Grete Carstensen, bød velkommen til vælgermødet. Foto: Søren Andersen
Formanden for Ålsrode Borgerforening, Grete Carstensen, bød velkommen til vælgermødet. Foto: Søren Andersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Valgkampen skudt i gang i et fyldt hus i Ålsrode

Otte spidskandidater kandiderede i forsamlingshuset om vælgernes gunst

KV 17
Af Søren Andersen

NORDDJURS: Alle stole var besat, bordene var dækket op til kaffe med hjemmebagt brød, da valgkampen forud for kommunalvalget tirsdag 21. november blev skudt i gang med et velbesøgt vælgermøde i Ålsrode Forsamlingshus arrangeret af den lokale borgerforening.

“Velkommen til jer alle. Jeg håber det her bliver starten på en god valgkamp,” lød åbningsordene fra borgerforeningsformand Grete Carstensen.

Otte spidskandidater fra lister og partier, der allerede er repræsenteret i kommunalbestyrelsen, var inviteret, så i panelet sad Jan Petersen (S), Benny Hammer (K), Mads Nikolajsen (SF), Jens Meilvang (LA), Steen Jensen (DF), Kasper Bjerrregaard (V), Ulf Harbo (EL), og Leo Petersen (BL), der først fik tre minutter til at præsentere sig selv og deres bud på, hvordan Norddjurs Kommune kommer videre.

Og man kan roligt slå fast, at det var ikke en åbning, der gav behov for at trykke på “Breaking News-knappen” - og politikerne fandt da heller ikke behov for at give yderligere tid til replik, så man gik direkte til det, der er interessant på et vælgermøde - spørgsmålene fra salen.

Tag os alvorligt

Dorthe Bisgaard Nielsen bad om at blive taget alvorligt af politikerne, så der eksempelvis ikke foreslås kæmpevindmøller undtagen der, hvor politikerne selv bor, eller når en lukning af Mogensgade i Grenaa går lige igennem politisk behandling - selv om en optælling viser, at 78 procent af høringssvarene er imod.

Jens Meilvang mente ikke det var rigtigt, når det blev påstået, at høringssvarene ikke var blevet læst.

“Det tror jeg simpelthen ikke på,” sagde han.

Ulf Harbo mente dog, at lige netop vindmølleprocessen, hvor det viste sig umuligt at finde flertal for at rejse kæmpemøller både på land og ud for Grenaa Havn, viste, at politikerne lytter og kan flyttes.

"Resultatet blev jo, at vindmøllemodstanderne som tiden gik kom i flertal,” sagde han,

Steen Jensen havde godt nok ikke hat på, men erklærede sig villig til at tage den af i respekt for de grædefærdige borgere, der stod frem i rådssalen til spørgetime efter spørgetime og fortalte om deres frygt for at bo ved siden af en gigantisk vindmølle. Også selv om borgmesteren stort set ikke svarede.

Borgmester Jan Petersen t.v. måtte forklare sine holdninger til vindmøller og Grenaa Havn. Mads Nikolajsen og Ulf Harbo lytter. Foto: Søren Andersen
Borgmester Jan Petersen t.v. måtte forklare sine holdninger til vindmøller og Grenaa Havn. Mads Nikolajsen og Ulf Harbo lytter. Foto: Søren Andersen

På vegne af alle

“Når en borgmester får et spørgsmål fra en borger, så svarer han vegne af hele kommunalbestyrelsen, og der skal svares sagligt, selv om det måske mange gange kan opfattes ensformigt og kedeligt,” sagde Jan Petersen.

Han mente, at han i forløbet har taget borgerne alvorligt.

“Hele kommunens vindmølleplan er væk. Vi har alle lært af det. Er frygten for møller baseret på videnskabelige diskussioner? Og kan man når vi har så lidt politisk stabilitet forhandle med investorer som henvender sig med deres planer,” spurgte borgmesteren.

En anden borger, Paul-Werner Johnsen, kom ind på driften af Grenaa Havn.

“Jeg vil opfordre til færre politikere og flere professionelle i bestyrelsen og at man signalerer mere åbenhed. Det kan ikke passe, at man som borger ikke kan få lov at stille spørgsmål på generalforsamlingen. Og lad mig så bare lige nævne - hvordan kan man vælge regionsformand Bent Hansen for formand for havnens bestyrelse? Hvad har han lige gjort godt her i området,” lød spørgsmålet.

Jan Petersen svarede, at han godt kan gå ind for en anden sammensætning i bestyrelsen for havnen, og med et glimt i øjet sagde han, at hvis Bent Hansen lokalt er kendt for at ville lukke ting - så gør han det nok ikke med Grenaa Havn.

“Og jeg kan også godt gå ind for, at der fra havnens side lægges mere frem i åbenhed,” sagde Jan Petersen.

Der var fuldt hus i Ålsrode Forsamlingshus, hvor der skulle skænkes mange kopper kaffe. Foto: Søren Andersen
Der var fuldt hus i Ålsrode Forsamlingshus, hvor der skulle skænkes mange kopper kaffe. Foto: Søren Andersen

Kommunal havn igen

Ulf Harbo så gerne, at Grenaa Havn kom tilbage på rent kommunale hænder - og henviste til, at for eksempel AquaDjurs, hvor han selv sidder i bestyrelsen, ikke har problemer med at fortælle om dagsordener og referater af bestyrelsesmøder på hjemmesiden.

Det tema, som tog mest tid på mødet, var - som så ofte før i Norddjurs - skoleområdet, hvor Kasper Bjerregaard godt var klar over, at Venstre er skudlinjen på baggrund af udvalgsformand Lars Østergaards konkrete melding om nødvendigheden af at lukke skoler.

“Jeg bliver trist, hver gang der tikker nyt ind om skolerne i Norddjurs. Vi ligger højt med elever og læreres fravær og der scores lavt i tests. Jeg mener, vi bruger pengene forkert. Omkring 40-50 millioner kroner mere end sammenlignelige kommuner er mit bud, men alligevel har vi en skole, der lider,” sagde han.

Steen Jensen serverede kage for Benny Hammer, Kasper Bjerregaard, Jens Meilvang og Leo Petersen. Foto: Søren Andersen
Steen Jensen serverede kage for Benny Hammer, Kasper Bjerregaard, Jens Meilvang og Leo Petersen. Foto: Søren Andersen

Er det modigt?

Mads Nikolajsen kunne ikke anerkende, at der overhovedet er noget modigt ved at melde ud om nødvendigheden af at lukke skoler.

“Jeg tror kun det budskab er populært i de store byer, hvor skolerne ikke er i farezonen, og der er plads til mange flere nuancer i denne debat,” mente han.

Den debuterende spidskandidat fra Borgerlisten Norddjurs, Leo Petersen, måtte erkende, at man denne gang ser helt anderledes på skoleområdet.

“Sidst gik Borgerlisten til valg med et budskab om for mange skoler, men der er vi vendt helt om. Norddjurs Kommune er stor og delt i øst og vest - og jeg er sikker på, at ude mod vest vil mange forældre gerne være med til at betale måske 0,5-1 procent mere i kommuneskat for at bevare den lokale skolen,” sagde han.

Ulf Harbo, der selv er lærer og meldte sig ind i Enhedslisten, da han blev lockoutet af sin arbejdsgiver i forbindelse med lærerkonflikten, kritiserede en høj grad af topstyring på skoleområdet.

“Det giver dårlige arbejdsvilkår for lærerne, og det er skidt, at en lokal arbejdstidsaftale ikke forlængst er forhandlet på plads,” mente han.

Tal det ned

“Lad os endelige tale kommunen og vores skoler helt ned. Det er da ikke et problem at få det høje lærerfravær ned i Norddjurs. Vi skal bare fyre de langtidssyge, men er det god personalepolitik at gøre det? I København fyrer man en lærer, der har været syg i fire uger. Er det vejen frem? Jeg gider ikke være med i den konkurrence om, hvem der kan lukke mest og spare flest kroner. Vi har en kæmpe udfordring i, at forældre fravælger den lokale skole. Måske er vejen frem, at der kommer overbygning på flere skoler igen? jeg betaler gerne prisen for at holde liv i de lokale skoler, som forældrene bakker op om,” sagde Jan Petersen.

Han havde nu for alvor talt sig varm og slog fast, at den almene skole ikke er dyrere end i andre kommuner.

“Der hvor vi ligger højt er på området for specialundervisning. Der bruger vi et pænt tocifret millionbeløb mere and i andre kommuner - men tror I at forældrene til børn med det behov er enig i, at der skal spares her,” lød hans spørgsmål.

Hvad med Anholt?

På det tidspunkt brød Benny Hammer ind.

“Det kan undre, at ingen indtil nu har foreslået at lukke Anholt Skole - det er klart kommunens dyreste.”

Det fik dog ingen til at melde sig som tilhænger. Men diskussionen gik mellem kandidaterne på, om det er muligt at sætte et til på, hvor stor forældreopbakning en skole skal have for at vide sig sikker. Uden at nogen skænkede det en tanke, at man så præcist kan udpege, hvilket forældrepar, der lukker en skole ved at tage børn ud, så den kommer under det magiske tal.

Kasper Bjerregaard blev beskyldt for at tale med to tunger i skoledebatten, men afviste dette.

“Mit udgangspunkt er, at børnene ikke skal betale prisen for at bevare skoler. Det er ikke religion for mig at lukke skoler, men det er for mig at se useriøst, når Jan Petersen beskylder mig for at ville fyre langtidssyge lærere.

Jan Petersen fik lov at lukke emnet af.

“Se på Syddjurs. De har lukket to-tre folkeskoler, som så er blevet til friskoler. Er det det, I vil have, så bare sig til, lød det fra borgmesteren.

Publiceret: 10. Oktober 2017 15:44

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112