Privatfoto
Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vrinners: Lastbil med anhænger lagde sig på taget og spærrede Vestre Molsvej

Vestre Molsvej mellem Egens Havhuse og Vrinners blev tirsdag middag blokeret i flere timer efter et solouheld med en lastbil ved 12-tiden

En lastbil med en anhænger kom helt galt af sted, da den tirsdag middag ved 12-tiden kom ud i rabatten med hjulene og væltede rundt.

Soloulykken skete på Vestre Molsvej i nærheden af Vrinners.

Lastbilen lagde sig på taget på tværs af vejen og anhængeren lagde sig til rette i grøften.

Lastbilens mandlige chauffør kom ifølge Lokalavisens oplysninger ikke noget til.

Beboer håber på en cykelsti

Ulykken skete på en strækning, hvor der ikke er nogen cykelsti og hvor bilerne ifølge en lokal beboer kører meget stærkt.

”Jeg vil anbefale alle, som mangler spænding i livet, at tage ud på cykel på denne strækning  på en ganske almindelig dag,” siger Mikkel Weber fra Vrinners.

”På strækningen er der ingen cykelsti. Cykelstien ophører ved Havhuse og byder turister til Syddjurs og Mols Bjerge, samt fastboende en hårrejsende cykeltur på en meget smal vej med lynhurtig og tung trafik,” siger Mikkel Weber, som håber, at der snart kan skaffes penge til en cykelsti på dette meget trafikerede stykke vej, som han mener er indgangsvejen for turisterne til Mols og Nationalpark Mols Bjerge.

”Her slår man jo gerne et slag for cyklisterne i turistbrochurerne, så også her er en cykelsti en god investering,” mener Mikkel Weber.

Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Publiceret: 18. April 2017 16:47

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112
ERROR: Macro disqus is missing!