Simon Krohn vil i Pyramidesalen på Sostrup undervise en yogaklasse kl. 16.30-18 ved FOF Djurslands arrangement 20. september. Pressefoto
Simon Krohn vil i Pyramidesalen på Sostrup undervise en yogaklasse kl. 16.30-18 ved FOF Djurslands arrangement 20. september. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Yoga: Træn med Simon Krohn på Sostrup Slot

arrangement FOF Djursland inviterer 20. september til yogaklasse og foredrag med Simon Krohn i samarbejde med Sostrup Slot & Kloster.

Yoga er gennem de senere år blevet blandt de allermest søgte kurser i FOF Djursland, så interessen for yoga-aftenen ventes at være stor.

Simon Krohn er forfatter til bogen 'Nærmere noget', der som foredraget giver en introduktion til filosofien bag yoga. Simon Krohn er kendt for at give en fordomsfri og humoristisk introduktion til begreberne bag yoga, fremgår det af en pressemeddelelse fra FOF Djursland.

Simon Krohn havde sit første møde med yoga i 1996.

“En indisk munk viste mig seks yogastillinger og en meditationsøvelse og sagde: 'Gør det hver dag og kom tilbage om en uge'. I dag lever jeg af at undervise yoga, meditation og filosofi.,” udtaler Simon Krohn i pressemeddelelsen.

Simon Krohn underviser i alle mulige sammenhænge. Nogle gange foregår det i træningstøj med yogamåtte og andre gange i jakkesæt med powerpoint, men det handler altid om yoga og meditation. Uanset hvad, handler det altid om de tre vigtige elementer i yoga: Pas på dig selv. Forstå dig selv. Find dig selv.

Find mere fred

Simon Krohn vil i Pyramidesalen på Sostrup undervise en yogaklasse kl. 16.30-18. Her introduceres deltagerne til, hvordan man kan bruge yogaens strækøvelser til at sænke paraderne og finde mere fred og derved gøre yogaen til en kraftfuld meditativ praksis.

Alle niveauer af folk, der er interesserede i yoga, kan deltage. Der er dog begrænsede pladser, så man skal ikke vente for længe, hvis man vil med.

Kl. 19.30 er der foredrag i Kampestenslængen på Sostrup. Her folder Simon Krohn den indiske filosofi, der er baggrunden for yoga, ud på en måde som kobler direkte til den moderne vestlige livsstil, og som samtidig er tro mod den oprindelige filosofi.

Mellem klasse og foredrag tilbyder restauranten et vegetarisk måltid. Tilmelding til FOF på tlf. 8632 5588. Tilmelding til yogaklasse og foredrag på www.fof-djursland.dk eller tlf. 86 32 55 88. 

Publiceret: 10. September 2017 12:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere