svensker Designet er så blødt som et stykke håndsæbe, mens bilen er så minimalistisk stylet som en scooter. Det er en del af filosofien bag den nye mini-elbil Uniti One, der er noget så eksotisk som fra Sverige.

Uniti One er med sine 3,2 meter lidt mindre end Toyota Aygo, men den er lidt bredere. Det er da også en bil, som først og fremmest henvender sig til folk i storbyer, der kører inden for bygrænsen.

Bilen har plads til tre og kan klare fra 120 km til 240 km på en opladning efter WLTP-normen alt efter batteripakke. Her er der mulighed for batterier på enten 12 kWh eller 24 kWh i bilen, mens elmotoren yder 50 kW, hvilket svarer til 68 hk.

0-100 km/ t. klares på 9,9 sek., mens topfarten er 120 km/ t. Den kan lynlades med 50 kW, hvor en optankning tager 10 min.

Uniti har hovedkvarter i svenske Lund, hvor udviklingen foregår, men den produceres i engelske Norwich. De engelske startpriser for den mindste motorisering er angivet til, hvad der ligger på 158.000 kr. Men det kan ikke oversættes direkte til danske forhold.

Kamera som bakspejl

Der er tænkt meget på praktikken i mikroelbilen, hvor førersædet er placeret i midten, mens passagererne altså er spredt mere ud på de to bagsædepladser. Her er plads til 155 liter bagage bagerst.

Kabinen får ekstra lys fra et stort panoramaglastag, der kan tones i lysindfaldet, ligesom vi ser det i visse Mercedes-modeller. Føreren kan skue en digital væg-til-væg-instrumentering lidt a la den, som kommer i den nye elektriske Honda e, men dog ikke så bred.

Mens denne handler om lommeluksus, er der i Uniti One en nærmest asketisk og billigere tilgang til tingene. Instrumentering og infotainment har samme styresystem, som Volvo også bruger i den kommende elektriske version af XC40.

Det er Android Automotive, der også omfatter Googles nye stemmestyring og selvfølgelig Google Maps, musik fra Spotify og meddelelser med Waze. Hvordan det vil komme til at virke herhjemme, hvor Android Auto endnu ikke findes på dansk, vides ikke.

Uniti One har almindelige sidespejle, mens bakspejlet er afløst af en skærm, som er koblet til et bagudvendt vidvinkelkamera.

Klar fra 2020

Bilen låses selvfølgelig i og op med en digital nøgle i telefonen. Nødbremse er dog ekstraudstyr i den lille bil, som går i produktion til næste år.

Planerne for Uniti One på det danske marked kendes ikke.

modvind De får bilproducenternes samlede CO2-aftryk ned, de strækker bilejernes brændstoføkonomi, og de kan køre i miljøzoner på ren strøm.

Vi taler om de mange nye plug-in hybrider, hvor forbrændingsmotoren spiller sammen med en elmotor og et batteri, der kan lades op i en ladestander eller stikkontakt, og som typisk kan køre omkring 50 km på strøm.

Men der er en lille hage.

Det forudsætter nemlig, at bilejeren jævnligt oplader det indbyggede batteri, hvor en elmotor supplerer forbrændingsmotoren.

Det sker bare ikke altid, lyder det i branchebladet Automotive Week, og nu er plug-in hybriderne kommet i modvind visse steder i Europa.

"Klimafordelene ved plug-in hybrider er direkte proportionale med, hvor meget den elektriske motor kører. Hvis det viser sig, at de fleste ikke oplader batteriet, så er bilerne værre end den sidste generation af biler," siger Julia Poliscanova, der er direktør for græsrodsorganisationen Clean Vehicles and Emobility.

Det gælder især, hvis en lille benzinmotor med turbo skal accelerere en bil bestykket med batteri og elmotor, så kan CO2-udledningen ifølge bladet blive større end på en konventionel diesel.

"Vi kalder det for falske elbiler," lyder den bramfri kommentar fra Julia Poliscanova.

Omfang er usikkert

Det er uklart, i hvor stort omfanget batteriet ikke oplades. Men bladet beskriver det hollandske marked, hvor firmabilister, ligesom i Danmark, får betalt benzin, men ikke strøm til de opladningshybrider, der blev solgt med store tilskud til firmafolket i Holland. Da det blev påvist, at de aldrig blev ladet op, trak den hollandske regering tilskuddet.

Hos Foreningen af Danske Elbilister (FDEL) konstaterer talsmand Martin Messer Thomsen, at der tegner sig et mere nuanceret billede af plug-in hybriderne end tidligere.

"Fordelen ved plug-in hybriderne er, at du kan køre en vis rækkevidde på ren el, have f.eks. campingvogn på anhængertrækket og undgå frygten for at køre tør. På den anden side bliver de presset af de nye elbiler, der kører fortsat længere på en opladning og har elmotorer, som er væsentligt stærkere. Og så er der risiko for, at der kommer store regninger om fem-seks år, fordi plug-in hybriderne er komplekse konstruktioner med mange dele," siger Martin Messer Thomsen.

RUMMELIG Det skal for alvor være slut med brintbiler, der ligner halve rumskibe. Det er signalet fra Toyota, der totalt skifter hest fra første til anden generation af brintbilen Mirai.

Mens den første model fra 2014 nærmest er en slags femdørs hatchback, er den nye en fullsize coupéagtig limousine, der med sine næsten fem meter matcher en Audi A6. Det understreges af rækkevidden på en tankfuld for den baghjulstrukne model, der er hele 650 km mod 500 km i den gamle model. Det skyldes en bedre udnyttelse af brændselscellerne og større brinttanke.

Japan næste år

Mirai er omsluttet af et karrosseri med en lav hoftelinje og står på 20 tommer fælge. Udstødningen er ren vanddamp i bilen, der kan tankes op på få minutter. Det sker til priser, som matcher konventionelt brændstof, men altså er væsentligt renere. Der findes foreløbig kun få tankstationer, hvor der i Danmark er en halv snes.

Den lanceres til næste år i Japan, mens Nordamerika og Europa følger efter. Den nuværende Toyota Mirai koster omkring 600.000 kr. Der er ikke flere detaljer eller pris på den nye model.

Instrumenteringen er centreret omkring en stor skærm på 12,3 tommer. Her i en højrestyret version.