Norddjurs Kommune modtog brev med heroin

Brevet tilhørte 22-årig mand, som måtte se politiet åbne det for ham

Mandag tilkaldte Norddjurs Kommune politiet for at hjælpe med håndteringen af et brev, som de havde mistanke om indeholdt stoffer.
Brevet blev sendt til kommunen, fordi den 22-årige mand, som det var adresseret til, er uden fast bopæl.
Politiet fandt frem til den 22-årige på en adresse i Grenå, og i hans overværelse blev brevet åbnet. Det viste sig at indeholde syv gram heroin.
Den 22-årige blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
dp

Publiceret 03 January 2017 11:19