Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Kranlastbil vælter ned over hospice

Arbejdsulykke ved Hospice Djursland mandag morgen

Af
Danni Paulsen

En kranlastbil er mandag morgen ved 08-tiden væltet ned over Hospice Djursland i Rønde.

Her er man i øjeblikket ved at bygge Strandbakkehuset, det første nybyggede børne- og ungehospice i Danmark.

Lastbilen skulle læse en altan af, og den var øjensynligt for tung til, at lastbilen kunne holde sig på jorden.

Ifølge Rikke Nichols, projektkoordinator ved Hospice Djursland, kom ingen til skade ved uheldet, og der var ingen mennesker til stede i den afdeling af hospicet.

"Vi kender ikke den specifikke årsag til uheldet, men vi har selvfølgelig taget kontakt til bestyrelse, forsikringsselskab, arbejdstilsynet og alt det der," fortæller hun.

Taget på bygningen tog skade, da den tunge kran væltede ned over det.

"Omfanget af skaderne kender vi ikke endnu, men vi er da chokerede over hændelsen," siger Rikke Nichols.

Efter planen skal Strandbakkehuset stå klar til brug 1. december, og det skulle mandagens uheld ikke have indflydelse på.

Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Publiceret 29 June 2020 11:15