Brand i gårdbygning i Skørring: Flere brandstationer med i slukningsarbejde

Det var gået ild i et halmoplag i en gårdbygning på Jomfru Gundersvej

Artiklens øverste billede
Foto: Øxenholt Foto

Tirsdag eftermiddag var køretøjer fra flere lokale brandstationer tilkaldt for at slukke en brand på Jomfru Gundersvej i landsbyen Skørring ved Mørke.

Det oplyser Anders Rathcke, som er operationschef hos Beredskab & Sikkerhed.

Foto: Øxenholt Foto

"Vi modtog den første alarm 16.58, og sendte herefter enheder fra Hornslet derud. Kort tid efter kom der også enheder fra Allingåbro, en stigevogn fra Randers og en tankvogn og frivillige brandmænd fra Grenå ud til branden," siger operationschefen.

Det var sandsynligvis et halmoplag, der var gået ild i, men takket være en hurtig indsats kom branden under kontrol og bredte sig ikke til andre bygninger.

"Halmen blev fjernet, og slukningsarbejdet er ved at være færdiggjort," siger Anders Rathcke til Adresseavisen.

Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen